Becca Stevens ( US )

Verdensmusik / Jazz / Pop / Folk

Becca Stevens ( US )

Beskrivelse

Becca Stevens ( US ) – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 22. marts 2018

Den amerikanske sangerinde, guitarist og sangskriver Becca Stevens er en artist i konstant søgen efter at genopfinder sig selv. Hun er i konstant udvikling og det gælder især på hendes seneste album Regina fra marts 2017.

I kølvandet på det anmelderroste tredje album, Perfect Animal, påbegyndte Stevens en musikalsk rejse, hvor hun tog udgangspunkt i historien om dronning Elizabeth, som hun brugte som inspiration til at skrive en ny musik. Denne inspiration videreudviklede hun til en hyldest til forskellige dronninger fra historie, litteratur, folklore og hendes egen fantasi, sange inspireret af det kongelige og guddommelige, og ud af dette opstod ’Regina’ som en samlet stemme, en muse til det nye album

“Regina er som et alter ego eller en imaginær ven. Som en drøm eksisterer hun adskilt fra mig, men er afhængig af min bevidsthed for at eksistere. Jeg bærer hende med mig i alt nu. I Becca er der altid Regina, og i Regina er der altid Becca” fortæller Stevens.

Becca Stevens stil har altid været svær at kategorisere, og det er i høj grad også tilfældet med Regina. Man hører pop, rock, R&B og funk side om side med traditionelle appalachisk og britisk folkemusik, klassisk, verdensmusik og jazz. Indviklet instrumentering og rytmer blandes umærkeligt med vokaler og melodier, der arbejder deres vej ind i din hjerne. Hun er blevet sammenlignet med Bjork, St Vincent, Tori Amos og Joni Mitchell, og hun er nu ved at etablere sig som en markant kunstner på den internationale musikscene.

New York Times, beskriver Becca Stevens som “den bedst bevarede hemmelighed” og som “imponerende absorberende”. Hun har for nylig medvirket på Snarky Puppy’s ‘Family Dinner Volume 2’ samt samarbejdet med forskellige kunstnere som Esperanza Spalding, Brad Mehldau, Jose James og David Crosby.

Videoer