Dicte / Claus Hempler

The dark and stormy sessions

Dicte / Claus Hempler

Beskrivelse

Dicte / Claus Hempler – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 30. november 2017

To af Danmarks mest markante sangere slår igen talenterne sammen og tager på turne!

Denne gang – og for første gang – med et fællesalbum med helt nye sange i flightcasen. Albummet vil kunne forventes ude 1. oktober 2017!

Dicte og Claus Hempler er blevet rost til skyerne for deres fornemme samarbejde, som er i international klasse. Om samarbejdet skrev Berlingske:

”En ulastelig velklædt nydelse”… ”Dicte & Hempler leverede en forrygende intens, smuk dagdrøm af en koncert”. Og fortsætter: ”Dicte Madsen og Claus Hempler har hver for sig nogle af de mest sexede vokaler i dansk musik og sammen klæder de hinanden ypperligt”.

Makkerparrets nedtonede singer/songwriter-katalog er en sand nydelse at opleve og giver i denne omgang reminiscenser til stilarter mestret før af Cole Porter, Marilyn Monroe og Frank Sinatra. Og de akkompagneres tilmed af Danmarks vel nok dygtigste guitarist, Mika Vandborg.

Tænk blå-tonet, forfinet elegance og fornem pulsen fra storbyens svedige natklubber kravle ind under huden og helt ind i hjertet! Fusionen af så karismatiske personligheder og kunstnere er nemlig i sig selv en garanti for, at man som lytter beruses af nærværet og den skrøbelige intensitet, der helt naturligt opstår på scenen.

 

Videoer