Feridah Rose

R&B / Dub-reggae / Funk

Feridah Rose

Beskrivelse

Feridah Rose – Koncert på Fermaten i Herning, fredag den 16. februar 2018

Efter er en hektisk vinter med hårdt arbejde i studiet, er sangerinden Feridah Rose klar til at springe ud i foråret med koncerter og farverig ny musik.

‘Njabala’ indeholder 6 nye pop/soul sange med varme rytmer og stærke vokaler. Feridahs stemme vibrerer af solskin og personlighed når hun tager os med på opdagelse i afrikanske musiktraditioner, såvel som jazz-funk arrangementer med en moderne lyd. Sangene er på engelsk, med enkelte afstikkere til swahili og sangerindens modersmål, luganda.

Feridah Rose har skrevet en række sange, der går fra klassiske R&B kærlighedsballader som den otte ‘Don’t Take Away Our Love’, til noget der minder om dub-reggae på ‘Spend My Life With You’.

På hele EP’en høres spor af Afrikas rytmer. Det gælder ikke mindst uptempo titelsangen ‘Njabala’. Her har Feridah taget udgangspunkt i en traditionel sang fra en eventyrfortælling, der har været mundtligt overleveret hos Bagandafolket i generationer. “Historien gjorde stærkt indtryk på mig som barn. Jeg husker hvordan vi sang om pigen Njabala, og hun er på en måde blevet hos mig,” forklarer hun. Men hvor det oprindeligt er en moralsk fortælling, om nødvendigheden af at leve op til traditionelle dyder og pligter som kvinde, har Feridah gjort sangen til et råb om frihed. ‘Free, I just want to be free,’ synger hun med referencer til en hård virkelighed i Uganda –men også om at være fri til at udleve drømme og ikke lade sig begrænse af kønsroller: “Jeg har valgt at gøre hende til en stærk, moderne og handlekrafig kvinde. Den nye Njabala har lært en masse om lighed og muligheder. Hun kæmper en vigtig kamp side om side med kvinde- og borgerrettighedsbevægelser, for en verden hvor alle er lige uanset køn, farve eller sexuel orientering.”

De seneste år har Feridah Rose gæstet store og små scener i Danmark sammen med sit band. Bandet har bl.a. varmet op for den Vestafrikanske stjerne Angelique Kidjo, samt spillet på både Folkemødet (Bornholm) og Kulturmødet (Mors). I øjeblikket arbejder bandet bl.a. på en miniturné til Østafrika i eferåret.

8 erfarne musikere og kor-sangere er med til at trække lytteren ind i de nye sange. På ‘Better Without You’ medvirker desuden en anden kendt stemme med afro og reggae i blodet, nemlig sangerinden Karen Mukupa. Når bandet spiller live, folder de talentfulde musikere sig ud, og hyppige soloer bidrager til arrangementerne. Der spilles med smittende humør, og det hele får en ekstra tak op på funk-power-skalaen. Med den smilende sangerinde i front, får publikum ikke lov til at sidde stille alt for længe af gangen.

Videoer