Fiction Plane ( UK )

STING's søn indtager Herning !

Fiction Plane ( UK )

Beskrivelse

Fiction Plane ( UK ) – Koncert på Fermaten i Herning, lørdag den 15. oktober 2016 kl. 21.00

Fiction Plane spiller melodisk rock med et touch af reggae, og hvis du synes, det bringer minder frem om Sting og The Police, er det nok ikke helt tilfældigt.

Fiction Plane er oprindeligt fra London, men tæller medlemmer fra både USA, England og Frankrig. Bandet består af fantastisk dygtige musikere med Joe Sumner på vokal & bas, guitaristen Seton Daunt og den eminente amerikanske trommeslager, Pete Wilhoit. 

Når særligt vokalen trækker tydelige spor tilbage til kongerne af “reggae-rocken”, The Police, er det ikke helt uden grund. Forsanger Joe Sumner er Stings’ søn, og han har fået gode sangaver med fra sit faderlige ophav. Det kan publikum nu nyde godt af, når han står i front for Fiction Plane, der med en smittende energi er et band, der absolut bør opleves live.

I 2007 var Fiction Plane med The Police rundt som opvarmning på en omfattende tour, der talte hele 87 koncerter. Touren var med til at skabe en god fanbase, der siden kun er vokset og vokset. Nu kan Fiction Plane endeligt opleves i Danmark som hovednavn, og koncerten på Fermaten den 15. oktober er den eneste mulighed for at opleve bandet i Jylland.

Fiction Plane har medvirket på flere toneangivende festivaler rundt i Europa, bl.a Paaspop and Pinkpop i Holland, The Vieilles Charrues i Frankrig, og ikke mindst Rock Am Ring og Rock Im Park i Tyskland.

Videoer