Allan Mortensen & Jens Jefsen Trio

Frokostjazz

Allan Mortensen & Jens Jefsen Trio

Beskrivelse

I 2013 genoptog Jens Jefsen sit gamle samarbejde med den fremragende sanger Allan Mortensen.

Allan Mortensen – er opvokset i Århus – har været aktiv på den danske musik- og teaterscene i over 35 år. En af de mest markante danske stemmer indenfor R&B.
Var i 1969-70 frontfigur i Holger Laumanns soulgruppe “Tears”, hvor også bassisten Jens Jefsen medvirkede.
I 1971 flyttede Allan Mortensen til København og blev forsanger i rockgruppen “Rainbow Band” / “Midnight Sun”.
I 1972 fik han sit store folkelige gennembrud som Judas i rockoperaen “Jesus Christ Superstar”.
Det førte til en masse hovedroller i musicals , soloplader , shows , TV og radio . Allan Mortensen synger med lige stor fornøjelse  både “Musikalske venner”, “Voldsom volvo”, Händel’s “Messias”, “Swingtime igen”, R&B og Soul…og jazz
Indenfor de sidste par år har man bl.a. kunnet høre ham med Ib Glindemanns Big Band, Peter Brems Big Band, Blues Brothers Souvenir-show, Ray Charles mindekoncert, Kresten Osgood, A.M. One-man-show, Lindenborg kro-show, på Ellens Cabaret og Klub Klondyke…

Jens Jefsen Trio

Jens Jefsen Trio

Anders Rose.
Uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium
Studeret ved bl.a. Carsten Dahl og Butch Lacy
Arbejdet som underviser, både på konservatoriet, MGK og musikskole:
Anders Rose er en alsidig pianist, som har fingrene i mange forskellige genrer. Han har i mange år spillet en del pop/rock musik sammen med en masse forskellige kunstnere, dog har han et blødt punkt for jazzmusikkens mulighed for improvisation og spontanitet (både inden for den groovy del af genren og de mere luftige/nordiske toner). Anders dannede tidligere musikalsk makkerpar med Sinne Eeg i et orkester fortrinsvis med egne skæve arrangementer af jazz- og popstandards, og i dag spiller han bl.a. med i orkestret Elektrojazz, som netop nu er aktuelle med deres debutalbum ”Cars”. Derudover er han kapelmester i DR Bigbandet og Muskelsvindfondens årlige cirkusteaterforestilling Cirkus Summarum.

Janus Templeton er en ung, erfaren og knalddygtig jazztrommeslager. Han kender jazzens “kodesprog”, og han har de senere år blandt mange andre spillet med pianisterne Jacob Christoffersen og Peter Rosendal, samt med guitaristen Jacob Fishers grupper. Har indspillet og optrådt med folk som Chris Cheek, Chris Potter, og studerede hos Ed Thigpen og Mike Clark. Janus spiller et legende og lyttende trommespil, som ligger i et naturligt flow, og som altid bliver fodret af stor spilleglæde. Man glæder sig altid til at spille med Janus Templeton.

Jens Jefsen
JJ, som i 70erne akkompagnerede turnerende amerikanske jazzberømtheder, hører til blandt eliten af danske jazzbassister og har gennem mange år vundet stor anerkendelse som en lydhør bassist.

Køb af frokostsandwich:
Når du har lagt din billet i kurven, får du mulighed for at tilkøbe sandwich til kr. 40,00 / pr. stk
Der kan vælges imellem 3 forskellige slags, Kylling & Bacon, Æg / Rejer eller Ost / Skinke.
Din billet for køb af sandwich skal fremvises ved indgangen og scannes ved ankomst.
Muligheden for køb af sandwich online bortfalder fredag den 7. november kl. 12.00

For yderligere information vedr. Sandwich tilkøb – Se her

WiMP