Jo Lawry ( AUS ) & Mads Bærentzen Trio

Stings live backing sangerinde !

Jo Lawry ( AUS ) & Mads Bærentzen Trio

Beskrivelse

Jo Lawry koncert i Herning på Fermaten, onsdag d. 7 September 2016 – oplev Stings mange årige kor-sanger på Fermaten.

For første gang i Danmark præsenteres den australske sangerinde Jo Lawry.

Jo Lawry er mest berømt for sit mange-årige samarbejde med Sting, men er derudover selv en fremragende solist og enestående kunstner.  Ved turneen til september får hun selskab af, en af Skandinaviens førende jazztrioer; Mads Bærentzen Trio.

Jo Lawry vinder større og større anerkendelse på den internationale musikscene. Ikke mindst pga hendes nu 7-årige samarbejde med Sting, hvor hun optræder som solo female vocalist. Siden sit debutalbum “I Want To Be Happy, der udkom i 2008, er det gået stærkt for Lawry, senest udgav hun i 2015 albummet “Taking Pictures, der af kritikeren David Hajdu i The Nation blev kåret til et af årets 10 bedste albums.

Til koncerterne vil man kunne opleve numre fra jo lawry’s seneste album. Hendes fremragende, personlige og meget velskrevne sange tager udgangspunkt i et nutidigt jazzet univers samt i hendes rødder i den irsk/australske folk-tradition.

Samarbejdet med Sting (og pt. også Paul Simon) har bragt hende overalt i verden, lige fra Royal Albert Hall (London), The Hollywood Bowl (Los Angeles) over The Met (NYC) og til Sydney Opera House samt mange andre prominente steder. Udover dette leder hun desuden sit band i New York, hvor hun har været bosiddende gennem en årrække.

Den danske jazzpianist Mads Bærentzen har efterhånden udviklet sig til at være en efterspurgt akkompagnatør og solist i international vokaljazz-sammenhæng. Bla. er han Kurt Ellings foretrukne pianist både i kvintetbesætning rundt i Europa og med symfoniorkestrene i Bilbao (ESP) og Melbourne (AUS). I sommeren 2015 fik han ligeledes mulighed for at turnere med den prisbelønnede, amerikanske sangerinde Dianne Reeves i Sverige og Tyskland.

Udover dette er han leder af sin egen trio, Mads Bærentzen Trio, med bassisten Morten Ramsbøl og trommeslageren Kristian Leth. Trioen har spillet en lang række koncerter i ind- og udland og udgivet 4 albums.

Line up:
Jo Lawry: Vocal
Mads Bærentzen: Piano
Morten Ramsbøl: Kontrabas
Kristian Leth: Trommer

Videoer