Jonah Blacksmith

+ Support: Michael Hamilton

Jonah Blacksmith

Beskrivelse

Brødrene Alstrup forener deres fædrene og musikalske ophav i konstellationen, Jonah Blacksmith. Sangene og deres udtryk vokser ud af barndommens landsbysmedje på ’udkanten’ af Danmark, hvor bedstefar gav den musikalske arv videre til to, lærenemme drenge. Med Jonah Blacksmith hylder brødrene arven i et lige dele råt, inderligt og alternativ-folk udtryk så autentisk, at selv ekkoet af John Lennons korte eksil på egnen, før de blev født, vinder genklang.

Siden de ku’ gå har Simon og Thomas levet ved musikken sammen, med familien, og hver for sig. Såvel som duo og sammen med bandet, The Northern Trail, oplyser brødrene i bogstavelig og overført betydning det dybe spor tilbage til et hjørne af kongeriget, hvor en mand holder ord, og hvor orkaner ikke trækker de store overskrifter.

En stribe roots-inspirerede studie-livesessions med The Northern Trail er det første den brede offentlighed får at se og høre til Jonah Blacksmith. Musikken lever i de flygtige øjeblikke i rummet mellem de otte spillemænd i deres tranceagtige rundkreds-musik, hvor energi og inderlighed går op i en højere enhed.

Michael Hamilton

+ Support: Michael Hamilton

+ Support: Michael Hamilton
Sanger, sangskriver, samfundskritiker og showmand. Nu med ærespris på kaminhylden.
Det er indtil videre blevet til to DMA-nomineringer. I 2014 i kategorien Årets Nye Talent.
I 2012 fik Michael Hamilton også en nominering til Danish Music Awards Folk i kategorien Årets Livekunstner med sit band Fransk Dolkeparti.

 

Videoer