Karl William

Placebo Tour

Karl William

Beskrivelse

Når historien om den unge Karl William skal fortælles, er det svært ikke at gengive den med en vis begejstring. Den debuterende kunstner har formået at slå benene væk under musikbranchen og anmelderne, da han som 18-årig lagde debutsinglen ”Kostumeramt” på nettet tilbage i 2013. Det er soulet og drømmende, men først og fremmest er det Karls helt egen lyd. Han skriver om livet, som livet er, med en poetisk og meget ærlig tilgang til alt hvad han ser og oplever. Karl Williams to ep’er har indtil videre fået gode anmeldelser, ligesom hans intense koncerter også har høstet masser af ros. Berlingske Tidende skrev blandt andet i en liveanmeldelse fra 2014:

”Karl William kan ikke bare synge. Hans tekster hæver sig højt op over pop- og r&b-genrens uendelige banaliteter og gør ham allerede nu til en éner på den danske scene.”

Karl William har været i både rotation på P3 og er ligeledes blevet taget ind af flere lokalradioer landet over. Noget af en bedrift for en musiker der ikke følger den slagne popskabelon.

Den 2. marts kom Karl Williams 1. Single Placebo som samtidig er titelnummeret på det fuldlængdealbum som udkom d. 4. maj 2015.

Til efteråret kan Karl William opleves på Fermaten, hvor han tager med sit band på Placebo Tour

Videoer