Kresten Osgood Kvintet

“Det bedste der er sket i dansk jazz siden 80erne”

Kresten Osgood Kvintet

Beskrivelse

Kresten Osgood Kvintet koncert i Herning på Fermaten, søndag d. 1 Maj 2016.

Kresten Osgood debuterer med ny kvintet!

I de sidste 15 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80erne”, “Vildmanden i det danske jazzvåbenskjold” og avisoverskriften i Information: ” tendensen i dansk jazz hedder Osgood” er ikke til at tage fejl af.

I al den tid har Osgood været identificeret med sin faste gruppe: “Kresten Osgood Og Hvad er Klokken” som har gjort verden usikker med sine extreme koncerter hvor alle yderpunkter er blevet afprøvet. Denne gruppe har Osgood bedyret vil fortsætte “I al Evighed”, og det løfte holder stik, men nu introducerer han en helt ny kvintet som vil tage mere udgangspunkt i Osgoods egne kompositioner og til hans forhold til jazz.

“Jeg har længe savnet at have et band hvor vi ikke kender hinanden så godt som vi gør i Klokken og hvor jeg kan tillade mig at bede folk om at øve min musik. Med Og Hvad Er Klokken er vi kommet så langt med hinanden at det ikke giver mening at forsøge at styre slagets gang længere, men jeg har stadig et personligt behov for at lede en gruppe der spiller mine kompositioner og arrangementer og det er det jeg nu har samlet en gruppe der gør. Jeg syns selv det er med til at definere hvad Og Hvad Er Klokken er og ikke er. Medlemmerne af gruppen er alle blandt de stærkeste unge musikere på scenen idag

Trompet: Erik Kimestad. Han er trods sin unge alder allerede en kult musiker i norge og indre københavn…han sætter et nyt niveau hvad angår harmonisk overblik og instrumental eccellence. en blændende improvisator både i komplexe harmoniske landskaber og helt frie forløb

Sax: Mads Egetoft. Nok mest kendt for sin medvirken i gruppen Interfoam som vandt ung jazz for et års tid siden. Egetoft er en helt frisk lyd på saxofonen. han spiller med et cry og et abstraktionsniveau som minder om Archie Shepp. Han tone på saxen og dirrende udtryk er helt nyt

Piano: Jeppe Zeeberg. en af sin generations væsentligste musikere. han er kendt fra bands som Dødens Garderobe og Bird Alert. Hans på en gang fragmenterede stil og klokkeklare æstetik skaber en lyd som i sandhed er frisk på pianofronten i danmark. Zeeberg er en frygtløs og intens improvisator som ikke ser sig tilbage

Bas: Mathias Petri. en ung virtuos bassist som ligger sig i kølvandet på andre store danske bassister. Hans tone er rund, hans swing er dybt og han er et lysende naturligt bas talent.