Michelle Birkballe & Band

Frokostkoncert

Michelle Birkballe & Band

Beskrivelse

Hun er efterhånden en erfaren pige, hende Michelle Birkballe. Sprang ud som fuldtidsmusiker, kun 17 år gammel, og har siden turneret land og rige rundt. Begyndte på de små og hyggelige steder, hun stadig elsker at vende tilbage til, men nu på stadigt flere og større spillesteder og festivaler. Også i fængsler landet over, til uhæmmet begejstring for de indsatte.

Og på tv, bl.a. som populær, hyppig gæstestjerne i Mariehaven. Hendes duet i “Mig og mine sange” med vennen, Rock Nalle, er set over 50.000 gange på Youtube. Michelle har også bl.a. spillet opvarmning for Bon Jovi, Walter Trout og Status Quo.

Varemærket er den både rå og sensuelle, hæse stemme, det frække grin, og de sjove historier hun altid kan ryste ud af ærmet. Men selvfølgelig først og fremmest sangene. Hudløst ærlige, går de lige i hjertet på publikum. Sunget med en blues- rockstemme, der ikke er magen til herhjemme.

Michelle er i front med guitaren, og backet op af et hold virkelig gode musikere, hun selv har samlet. Og med Michelles evne til at skabe kontakt med publikum, snyder du virkelig dig selv, hvis du ikke oplever hende live. Men heldigvis for os andre har hun da også udgivet albums. Med egne sange og spændende nytolkninger af Michelles favoritter blandt blues-rockklassikerne.

4 albums er det blevet til og nu er et femte på vej. Udelukkende med Michelles egne, nyskrevne danske sange. Om alt det, der rører os alle sammen, og produceret af selveste Billy Cross. Du kan godt glæde dig.


Sandwich

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed )
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags og prisen er kr. 55,00 / pr. stk
Sandwich serveres i pausen under koncerten.

  • Koldrøget Laksesandwich
  • Kylling / Bacon

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes ved indgangen.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.

Videoer