Østkyst Hustlers

+ Support: Grønlund

Østkyst Hustlers

Beskrivelse

Danske hiphop-legender er tilbage i bedste hustlerstil!

Det er nu efterhånden mange år siden, at hiphop-legenderne i Østkyst Hustlers blæste Danmark omkuld med albummet ”Fuld Af Løgn” og smaskhits såsom ”Han får for lidt” og ”Hustlerstil”, der tog hiphoppen ind fra gaden og direkte ud i de danske dagligstuer.
Sidenhen har ”hustlerne” aka Bozzy Bo, Jazzy H og DJ Peyk med jævne mellemrum indtaget de danske landeveje og lagt publikummer og anmeldere ned landet over med deres medrivende liveshow, som kan få selv den mest inkarnerede jyde til at synge med på punchlinen ”Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland!?”

I 2015 markerer Østkyst Hustlers 20’ende året for udgivelsen af debutalbummet ”Verdens Længste Rap” og er endnu engang klar til at sparke gang i fester landet rundt. Med sig har raptrioen et firemands stort live-orkester, som serverer en hitparade af hustlernes største klassikere pakket ind i saftige funkrytmer – i bedste hustlerstil!

Grønlund

Grønlund er support for Østkyst Hustlers

+ Support: Grønlund
Hvis ikke navnet ”Grønlund” allerede siger dig noget, har du virkelig noget, at se frem til! Den aarhusianske Rap’n’Roll ambassadør, slog for alvor sit navn fast i den musikalske undergrund i 2014, og er nu igen klar til at indtage de danske live-scener!

I foråret 2014 blev Grønlund, sammen med sit sublime og hårdtslående live-band, kåret af bl.a. musikmagasinet GAFFA, spillestedet Train og Dansk Rocks Samråd (ROSA), som det bedste upcomming act i Jylland – og bestemt ikke uden grund!

Med en intens- og usammenlignelig sceneenergi, samt den selvopfundne “Rap’n’Roll” genre, har den rutinerede rapper høstet utallige roser for sine live shows, og er bestemt et af de live-acts man skal holde et vågent øje med.

Grønlund er garant for en musikalsk “aha oplevelse”, og besidder en sjælden evne til, at få selv de mest hardcore rock fans til at råbe “YO” og kaste håndtegn, mens hip-hopperne pludselig ser dem selv spille en habil omgang luftguitar!