PETER SOMMER & TIGGERNE

+ Support: Rasmus Matthiessen

PETER SOMMER & TIGGERNE

Beskrivelse

Peter Sommer & Tiggerne – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 5. april 2018

PETER SOMMER & TIGGERNE gjorde i starten af 2017 lidt af et comeback. Med udgangspunkt i de statuette-magnetiske album TIL ROTTERNE, TIL KRAGERNE, TIL HUNDENE spillede bandet 3 udsolgte og velanmeldte koncerter i København og Århus. Rockpoesien var tilbage, og den var ikke mæt!

Bandet udgav i forbindelse med koncerterne singlen SKØNNE SPILDTE KRÆFTER med fornem respons til følge: godt med airplay og prisbelønnet ved Folkekirkens Nye Musikpris 2017.

Endnu en single BITTERSØD NATSKYGGE udkom i sommeren 2017 og skød en fin lille festival tour afsted og sangen endte i A-rotation på P4 og hos P6.

PETER SOMMER & TIGGERNE bruger efteråret på at indspille nyt album, og bandet drager på tur, der blandt andet fører dem til Fermaten i Herning i foråret 2018.

 

Support: Rasmus Matthiessen

Med rødder i den danske rock- og sangskrivertradition fortæller Rasmus Matthiesen historier fra vores samtid – og om overgangen til voksenlivet med alt hvad dette indebærer af muligheder, valg, pligter og forundring.

Han har siden udgivelsen af singlen “Frie Valg” i 2016 spillet koncerter det meste af landet, samt på flere af de større danske festivaller. Bl.a. en stærkt anmelderrost koncert på sidste års Smukfest.

Matthiesen udgav i efteråret 2017 sit debutalbum “Alt Godt” som blev vel modtaget og kastede tre sange i rotation på P4.

9. marts udkommer singlen “Casablanca Hotel”, som repræsenterer en ny og mere rocket lyd end tidligere. Singlen er en forløber for det opfølgende album, der forventes at udkomme i efteråret 2018.

Videoer