Queen Machine

Queen Machine Celebration Tour

Queen Machine

Beskrivelse

Queen Machine koncert på Fermaten i Herning, lørdag den 18. marts 2017

Queen Machine skruer igen op for musikalsk vellyst og visuelle effekter i en kæmpe fejring af Queens spektakulære univers. Fra storladne megahits som ’We Will Rock You’ og ’I Want To Break Free’ over de følelsesladede ballader som ’Somebody To Love’ til dem, der bare skal være der, som ’Bohemian Rhapsody’ og ’We Are The Champions’. Queens univers spænder over et væld af de helt store sange og et medrivende show, og Queen Machine er i verdensklasse, når det gælder disciplinen at formidle dette og levere en total-showoplevelse til publikum.

Queen Machine er i musikalsk topform og fulde af inspiration, efter at de sidste år selv oplevede en Queen-koncert med flere af de originale Queen-medlemmer. Forsanger Bjarke Baisner havde, som én af ganske få, æren af at trykke de originale bandmedlemmer i hånden, og det siger en hel del om Queen Machines internationale niveau. Freddie Mercury ville være fyldt 70 år i 2016, og det giver naturligvis anledning til at sætte Queen Maskinen i allerhøjeste gear og ære den storslåede sanger og show-mand. Så glæd dig til et musikalsk festfyrværkeri med årets Queen Machine Celebration Tour

Queen Machine & Queen Facts:
Queen Machine har spillet side 2008 og leverede i 2015 koncert nr. 250.
Queen Machine er et af landets mest populære tribute-bands.
Queen Machine har gennem koncerter og aktiviteter samlet ca. 360.000,- ind til AidsFonden
Da Queen Machine spillede på SmukFest i 2014, havde de en række topløse pige til at cykle på scenen under nummeret Bicycle, som en henvisning til den originale musikvideo.
Queen har solgt op mod 200 millioner plader på verdensplan.
Forsanger Freddie Mercury døde af Aids i 1991, han ville være blevet 70 år i 2016

Videoer