RioJAZZ4 ( BR / DK )

Brasiljazz når det er bedst

RioJAZZ4 ( BR /  DK )

Beskrivelse

RioJAZZ4 – Frokostkoncert på Fermaten i Herning, lørdag den 8. september 2018

RioJAZZ4 har skabt en unik lyd i mødet mellem den kølige nordiske jazz og det varme og temperamentsfulde Rio de Janeiro. Med udgivelsen af dette 3. album intensiveres oplevelsen af to verdener, der smelter sammen til en.

Den danske etablerede bassist Morten Ankarfeldt og den brasilianske guitarkomet Caio Marcio Dos Santos skabte med udgivelsen ’Rio em vermelho e Azul’ (Calibrated rec 2013) et personligt udtryk, hvor sambaen og choro’en fra Rio de Janeiro indgår i et symbiotisk møde med jazzen fra København.

Denne sammenspillede kvartet, der fuldendes af den danske, lyriske saxofonist Christina von Bülow (elev hos legenden Stan Getz) og den sprudlende trommeslager fra Rio de Janeiro, Cassius Theperson har de seneste år opnået en nærmest magisk forbindelse gennem en lang række koncerter, hvor kvartetten RioJAZZ4 har udfordret hinandens musikalitet i såvel Danmark som Brasilien.

Forvent en smuk og energisk koncert, hvor de fire musikere spiller direkte til hjertet og med en energi der kan være svær at sidde stille til. Med musikalsk overskud og et legende sammenspil præsenterer de her egne kompositioner, samt stærke numre fra den sanselige brasilianske sangbog.

Caio Marcio Dos Santos – Akustisk Guitar
Christina von Bülow – Saxofon/Fløjte
Morten Ankarfeldt – Kontrabas
Cassius Theperson – Trommer/Percussion

Sandwich

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed )
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags og prisen er kr. 55,00 / pr. stk
Sandwich serveres i pausen under koncerten.

  • Æg / Rejer
  • Kylling / Bacon

Servering af sandwich på 1. sal:
Hvis du har tilkøbt sandwich i forbindelse med koncerten, følger her en kort orientering om servering på vores 1. sal
Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten. Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes på 1. sal før du modtager din sandwich.

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten ?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich vil du venligst blive bedt om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag den 7. september kl. 10.00