The Beatophonics

Beat & Pigtråd !

The Beatophonics

Beskrivelse

Man skulle tro, at beatorkesteret The Beatophonics netop var tøet op efter at have været nedfrosset i 50 år, men de tre musikere i The Beatophonics var end ikke født, da beat og pigtråd blev til psychedelic eller progressiv rock, og popmusik blev til kunst.

Bandet arbejder med musikhistorisk indsigt og viden efter en tidslommefilosofi, hvor bandet befinder sig 50 år tilbage i tiden. Netop som det var kutyme på det tidspunkt, består The Beatophonics aktuelle debut vinyl single af to ikke selvkomponerede numre fra bandets live‐repertoire. A‐siden ”Poison Ivy” blev præsenteret i TV2 musikprogrammet Top Charlie, hvor den straks indtog hitlistens 1. plads og blev liggende indtil programmet lukkede ned. The Beatophonics filosofi er at følge den klassiske vej for en europæisk 60’er beatgruppe. Således har bandet netop indledt indspilningsfasen i Søren Kochs Echophonic studie (på analogt bånd og i mono) til den debut-LP plade, der skal rumme 13‐14 nye beat‐klassikere, og som planlægges til udgivelse i 2014 (læs 1964).

Bandets tilgangsvinkel til materialet tangerer reenactment, inkluderende autentisk dresscode, artwork og instrumenter. Sidstnævnte, kombineret med det autentiske indspilningsudstyr, er med til at skabe illusionen om et loophole tilbage til 1963.

Videoer