Thomsen / Nello / Hansen

Frokostblues

Thomsen / Nello / Hansen

Beskrivelse

Trioen opstod under de efterhånden legendariske onsdagskoncerter på værtshuset ”Peter Gift” i Aarhus tilbage i 90’erne.

Disse tre bluesfolk er nu atter samlet efter alt for mange års fravær, en anelse mere modne, noget mere ædruelige og jo da, meget mere bedre.

Og efter en stribe koncerter i 2012 og 2013 indspilledes CD’en ”Three chords & The Truth” live i studiet – Nellos dagligstue – på to varme dage i juli 2013.

Det er således et længe ventet genhør med Henrik Hansens virtuose mundharpespil, Niels Nello Mogensens solide bas og ikke mindst Kent Thomsens fabelagtige guitarspil og forrygende fortolkninger af de gamle blues klassikere. Old school Chicago-blues når det er bedst.