Yoav ( ZA )

Solo

Yoav ( ZA )

Beskrivelse

Pedalloops og intelligente poporiginaliteter
Lige siden begyndelsen i 2008 har Yoav haft et godt hjerte til Danmark. Og kærligheden har været gengældt. Den sydafrikanske kunstner har også flittigt besøgt Danmark, og man kan til december tage forskud på gaverne, og glæde sig selv eller andre med en musikalsk oplevelse af de helt store.

Live vil det som vanligt være Yoav alene på scenen. Her vil sydafrikanerens smukke sange og alskens elektronik fylde lydbilledet fuldt ud. Yoav spiller en laber og forunderlig omgang pop, der tager udgangspunkt i såvel traditionel sanger/sangskrivning som elektronisk musik og mandens forkærlighed for dance/club-kulturen. Hans live performance er en ganske speciel oplevelse, hvor man med egne øjne kan se og imponeres over hvilke lyde man faktisk kan få ud af en akustisk guitar.

Takket være P3s De Sorte Spejdere fik danskerne øjne og ører op for Yoav førend resten af verden overgav sig. Siden han entrerede med hittet ’Club Thing’, har den 33-årige popkunstner haft massiv succes i hele verden, og også været flittigt på besøg her i landet. Yoav har udgivet i alt 3 albums, hvor debut’en ”Charmed & Strange” (2008) gav os ’Club Thing’, ’Beautiful Lie’ m-fl, albummet ”A Foolproof Escape Plan” (2010) gav os ”We All Are Dancing” samt albummet ”Blood Vine” (2013), som gav os ”Pale Imitation” og ”Blink”.

Yoav arbejder aktuelt på nyt materiale, som vil få et dansk islæt, da han vil opholde sig i Danmark i juni/juli måned for bl.a. at arbejde på sin nye single ”Dopamine” sammen med det danske DJ/producer-team Jean von Baden og Mads ”Mashti” Nordheim – et samabejde, som allerede begyndte sidste år, hvor de to danskere remixede et af Yoav’s numre fra ”Blood Vine”. Pt arbejdes der på en EP, der lander til efteråret og som ”Dopamine” vil være single-forløber for.
YOAV besøger Fermaten i december – og vi glæder os

Videoer

WiMP