L.I.G.A

Gratis koncert for dig mellem 16-24 år !

L.I.G.A

Beskrivelse

Er du mellem 16-24 år, og vil du med til en gratis koncert med L.I.G.A?
Vi giver billetten, hvis du vil besvare nogle spørgsmål, inden bandet går på scenen.

Vi vil blandt andet gerne høre dit svar på spørgsmålene:

  • Hvad er vigtigt for, at du trives i hverdagen?
  • Hvilke muligheder og hvilke udfordringer er der i forhold din sundhed og trivsel?

Kom og gør din indflydelse gældende

Med venlig hilsen
Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune


L.I.G.A er det nye, friske pust. Eller vindstød, rettere. Urban/popgruppen L.I.G.A laver sange med oprigtige tekster og en energi, som vækker selv den sløveste fra sit vinterhi.

Deres første single Skylder dig ik’ noget, som er ude nu, er et stærkt og energisk popnummer med et snert af Motown og hiphop. En syngende lussing i smittende tempo! ”Sangen handler om en ekskæreste, som har trådt på dig”, fortæller trioen. En følelse de fleste nok kender, men Skylder dig ik’ noget er ikke en trist sang om ulykkelig kærlighed. Det er en sang, der får danseskoene ud af skabet og livet til at gå videre. Selv med et knust hjerte.

L.I.G.A
L.I.G.A er en trio med tre meget forskellige musikere. Sangeren Nicky Russell med de australske aner og rødder i den amagerkanske muld, skriver teksterne og musikken til bandet. Det gør han sammen med Feras Agwa, som kommer fra Roskilde og er en god blanding af egypter og syrier. Bag gryderne er bandets kvindelige medlem, Ihan Haydar. Den hårdtslående trommeslager med det smittende smil er fra Næstved tilsat Irak. Hun har tidligere slået sine folder i Melodi Grand Prix-vinderen Soluna Samays band. De er alle i starten af 20’erne og klar til at få folk på dansegulvet

Obs !
Du kan max. tilføje en gratisbillet til kurven, og vi annullerer alle ordre over 1. billet pr. person.
Ved indgangen skal du fremvise sygesikring / studiekort sammen med din billet for adgang.
Dørene låses præcis kl. 19.15, hvorefter der ikke gives adgang

Videoer

WiMP