Fermaten skyder efterårssæsonen igang med en gratis koncert

Fredag d. 24. august kl. 16.00 skyder Fermaten efterårssæsonen igang med en gratis koncert under åben himmel med troubauren og sangskriveren Mikael K fra bandet Klondyke..

Tag kollegaen, vennerne, kæresten, børnene – eller som Mikael K – hunden under armen og kom til fyraftenskoncert foran Fermaten.

Mikael K er en moderne folkesanger; – en farvestrålende singer/songwriter, der mestrer det danske sprog – og en underfundig storyteller. Han indtager scenen med sine instrumenter (guitar, banjo, mundharpe mm.) og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange.

Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.