Kim Larsen & Kjukken går udsolgt

Kim Larsen

Fermaten melder nu alt udsolgt til koncerten med Kim Larsen & Kjukken, lørdag den 25. juni 2016
Billetterne til koncerten, som afvikles i Hernings smukke Sdr. Anlæg, blev sat til salg den 11. november 2015, og allerede før årsskiftet kan Fermaten nu melde om udsolgt.

“Vi var godt klar over at vi har med en artist at gøre som hele Danmark synes om. Vi vidste også godt at Herning er vilde med at synge med på Larsens sange, men det overgår alle forventninger at vi står med en udsolgt koncert et halvt år før selve koncertdagen” udtaler spillestedsleder Alex Nielsen

Normalt benytter Fermaten ikke ventelister til deres koncerter, men til denne koncert i Sdr Anlæg er der gjort en undtagelse.

“Nu danner vi os et overblik over koncertpladsen og pladsforholdene, og bliver der mulighed for at sætte yderligere billetter i salg, gør vi det”

Venteliste: ( Ventelisten er lukket pr. 2. januar 2016 )
Fik du ikke sikret dig billet i tide, men gerne vil påskrives ventelisten, kan det gøres her …