Open Mic 2018

Et helt nyt og spændende samarbejde ser dagens lys i Herning, når Open Mic 2018 afvikles på Scene7. Hele 10 tirsdage med Open Mic – fordelt henover året, og med begyndelse i slutningen af januar.

Fermaten og Scene7 er gået sammen om at støtte op omkring den lokale musik og det lokale musikmiljø, og vi håber på at se mange talenter og mange nye ansigter. Open Mic er et forum og en scene for dig / jer – hvor det kun handler om musikken, og kun på musikkens præmisser og intet andet. Du kan måske skabe nye kontakter, udveksle ideer på kryds og tværs, og få nye musikalske input.

Udover at komme og spille LIVE,  vil du også få mulighed for at modtage gode råd omkring sangskrivning, hvordan kommer man videre med sin musikalske karriere, vejledning til indspilning og markedsføring af sin musik, rettigheder; KODA, Gramex Royalty, forlag og en god snak omkring et liv med musik.

Open Mic styres sikkert af værtsbandet ”Bechmann Sidenius” der står for koordinering af tilmeldinger og samtidig er tirsdagenes backing-band af solister og bands – og ligeledes efter traditionen tro, ligge ud med 2-3 sange. Bandets medlemmer har mange års erfaringer som musikere, sangskrivere, producerer, og har bl.a. spillet og arbejdet med:

Mew, BAAL, ANGU, Strawberry Slaughterhouse, Humleridderne, Nikolaj og Piloterne, Kristian Lilholt, Lasse Helner, Røde Mor, Holtsø Wittrock, Ester Brohus, The Deepers, Soul Acedemy, Under Byen, Sing Sing Sing, Ivan Pedersen, Nanna Larsen, Leaving a Small Town, Poul Krebs, Drengene og Pigerne, The Counterfictionals, Annione, Esben Kronborg, Ursula Ankjær Olsen,  Turbulens/Morten Okbo, De Marco og mange flere …

Scene7

Hvor & Hvornår ?
Alle Open Mic arrangementer foregår på Scene 7, Nørregade 7b, 7400 Herning

Tirsdag den 23. januar kl. 19.00
Tirsdag den 20. februar kl 19.00
Tirsdag den 20. marts kl. 19.00
Tirsdag den 24. april kl. 19.00
Tirsdag den 29. maj kl. 19.00
Tirsdag den 26. juni kl. 19.00
Tirsdag den 28. august kl. 19.00
Tirsdag den 25. september kl. 19.00
Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00
Tirsdag den 27. november kl. 19.00

Tilmelding og yderligere information: facebook-gruppen: Open Mic Herning