Social Club under åben himmel

Social Club

På gund af Ishockey VM i byen og udsigten til dejligt vejr flyttes koncerten med Social Club fredag den 11. maj 2018 udenfor. Koncerten, der afholdes ved indgangen til Fermaten starter kl. 20.00, og der vil være fri entré.

Har du allerede købt billet, så henvend dig til vores kontor på mail@fermaten.dk /  97 22 55 10

Social Club er urbant, hipt, organisk, et samarbejdsprojekt mellem de fire musikere Nikolaj Hess ( piano ), Thomas Vang ( bas ), Anders Holm ( trommer ) og Naja Rosa Koppel ( vokal ). Genrerne væver sig imellem stemningsfuld jazz, blues, gospel, hip hop og Social Club’s helt nye og egne veje. Fra instrumentale passager til gamle blues sange, til det fine lyriske og det groovy’ dansable. Tungt, råt, ærligt, fint, smukt og nyt.

Kom og hør musik under åben himmel med blå, bluesy toner, soul og stemningsmættet jazz!