Phlake

+ Support: DJ Ary

Phlake

Beskrivelse

Phlake koncert i Herning på Fermaten, fredag den 3. marts 2017


Phlake vinder hele 5 DMA’er ( Update 12. november 2016 )

Årets Danske Udgivelse:
Phlake – Slush Hours

Årets Nye Danske Navn:
Phlake

Årets Danske Sangskriver – Koda-Prisen:
Jonathan Elkær, Mads Bo Iversen og Gisli Gislason for ”Slush Hours” med Phlake

Årets Danske Producer:
Jonathan Elkær for ”Slush Hours”, ”Pregnant” & ”Angel Zoo” med Phlake

Årets Danske Popudgivelse:
Phlake – Slush Hours


Phlake må siges at have taget Danmark med storm. Det er ikke mere end 11 måneder siden de gav deres første rigtige koncert på Ideal Bar og siden da, er det kun gået en vej for Albertslund-duoen. De er nu nomineret til P3 Prisen og har med 7 nomineringer markeret sig som topnomineret ved årets Danish Music Awards.

Med kæmpe hits som Angel Zoo, Moldavia og Pregnant udgav Phlake i sommers deres velanmeldte debutalbum ’slush hours’. Henover sommeren har de fyldt landets største festivaler til bristpunktet – især koncerten på Roskilde Festival skabte stor opmærksomhed, da publikumsrekordens voldsomme menneskemasser lukkede broen mellem øst og vest.

Nu er turen så kommet til Herning, og vi ser frem til en aften med et tætpakket hus.

+ Support: DJ Ary

Med stort hår & sin trofaste ven JACK D, har ARY gennem flere år beriget det danske natteliv og festivaler med uforglemmelige & altid sprøde dj sets. Han er bl.a. en del af Apropos Live & har tilbage i 2014 vundet Danish Dj Battle.
ARY har varmet for internationale artister som Kid ink (US) Hopsin (US) & Cyril Hahn blandt mange andre.

Videoer