Barluath ( SCO )

Storslået Keltisk Folk

Barluath ( SCO )

Beskrivelse

Barluath ( SCO ) – Koncert på Fermaten i Herning, onsdag den 11. april 2018

Fem folkemusikere fra Royal Conservatoire of Scotland er en sikker garant for det musikalske niveau. Sangerinden Ainsley Hamill, der synger både på gælisk og engelsk, er med sin udstråling og fantastiske stemme det naturlige fokuspunkt, men de fem øvrige er mere end bare backingband – de er fremragende musikere, der med en velafvejet og vekslende instrumentering danner et storslået lydbillede.

Biografi
Barluath (udtales “bar-LU-ah”) er nærmest indbegrebet af den bølge af nye, spændende skotske folkbands, der i disse år uimodståeligt bevæger sig fremad. Deres vare­mærke er varierede og nyskabende fortolkninger af den skotske, irske og amerikanske musiktradition – både ny som gammel.

Både repertoiremæssigt og som liveband er de vokset enormt de sidste par år, og i Ainsley Hamill har de har de en forsanger i verdensklasse, der synger skiftevis på engelsk og gælisk og fanger publikum med sin dybe og sensitive stemme. Keyboardspilleren Alistair Iain Paterson og guitaristen Pablo Lafuente giver bandets musik en solid grundstamme, mens violinisten Eilidh Firth og Edward Seaman med vekslende instrumentering (bl.a. fløjte, sækkepibe og bouzouki) sørger for variation og løssluppenhed.

Kernen i deres musik er skotsk/gælisk “mouth music” og waulking songs, men de trækker også på de andre “nordatlantiske” musiktraditioner med sange af f.eks. Darrell Scott, John Doyle og Bob Dylan i repertoiret.

Barluath udgav deres første album, Source, i 2012 og opfølgeren At Dawn of Day udkom i foråret 2015. Deres tredje album skulle efter sigende være på vej i 2018.

Videoer