Bo Stiefs Dream Team

+ PLAY!GROUND LIVE

Beskrivelse

Bo Stiefs Dream Team + PLAY!GROUND LIVE – Koncert på Fermaten, torsdag 27. maj 2021 kl. 20.00

En hyldest til musik og det gode liv!

Baslegenden Bo Stief fylder 75 år, og hans ungdomstalentprojektband PLAY!GROUND LIVE i samarbejde med den herningensiske kulturinstitution Swinging Europe fylder 20 år. Det skal fejres med stil! Kom og oplev dobbeltkoncert med PLAY!GROUND LIVE og hans bedste musikalske stjerne venner samlet til lejligheden.

Den danske baslegende, komponist, bandleder, sideman og mentor Bo Stief har samlet sit absolutte drømmehold bestående af tre prægtige og kreative musikere som spiller iørefaldende, empatisk, levende og underholdende musik. Bo Stiefs Dream Team beståede fantastiske og alsidige svenske guitarist Krister Jonsson, ghanesiske rytmemester Ayi Solomon på percussion og fænomenal Hans Ulrik på saxofon.

Når man oplever Bo Stiefs Dream Team, oplever man en kvartet i verdensklasse.

 

PLAY!GROUND LIVE

PLAY!GROUND LIVE består af de unge talenter udvalgt af Bo Stief fra hele Danmark.

De sidste 20 år har Bo Stief været entusiastisk inspirator, dirigent og komponist for 12 unge musikere fra hele Danmark. Der vælges nye talenter hvert år. De kommende stjerner får en tur i det virkelige liv med kort intens prøve forløb og koncerter på spillesteder skoler  gymnasier, samt Århus og Copenhagen Jazz Festivaler

 

Det er kort sagt musik med vilje! For alle – med publikum som vigtigste medspiller.

Bo Stief: Bas
Krister Jonsson: Guitar
Ayi Solomon: Percussion
Hans Ulrik: Saxofon

Videoer