Brian Mørk Show

Feat: Carsten Bang & Thomas Hartmann

Brian Mørk Show

Beskrivelse

Brian Mørk Show – Stand-up på Fermaten i Herning, tirsdag den 02. maj 2017

Brian Mørk Show – live og 130% sjovt!

Brian Mørk står bag successen “Brian Mørk Show”, der i en årrække blev sendt på TV2 Zulu og nu er blevet opdateret til at kunne høres som podcast på både lytbar.dk og ITunes, hvor det bl.a. får fem stjerner af lytterne. Brian Mørk tog sidste år på tour med en live oplevelse af det populære koncept og det blev så stor en succes, at han i maj måned tager rundt i landet med endnu en håndfuld skarpe komikere.

Live-udgaven af Brian Mørk Show er meget, som vi kender det fra tv og podcast kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske. Dog kan vi røbe, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol og blandt andet vil kunne opleves i forskellige karakterer.

Carsten Bang der i 2017 også kan opleves i sit nye one man show ALTER EGO, Lasse Rimmer som i 2016 høstede masser af anmelderroser for sit one man show Kæpheste samt Anders Fjelsted der for tiden hitter med podcastet Fjelles fodboldfjol på lytbar.dk og Itunes.

Desuden medvirker hver aften en lokal notabilitet, det være sig en sportspersonlighed, politiker eller noget helt tredje, der som medvært skal være med til at holde styr på galskaben.

Brian Mørk er en af landets mest elskede og respekterede komikere og showets gennemgående figur. Udover Brian Mørk Show er han kendt for det intelligente, meget morsomme og anmelderroste one man show MØRK fra 2010 samt det enormt populære show “Rimmer og Mørk redder verden” sammen med Lasse Rimmer.

Med tilbageblik på sidste års tour, kan vi roligt love, at publikum får en fantastisk sjov aften, der igen i år er delt op i et stand-up-sæt, der typisk er 100 % sjovt, og selve podcastdelen, der sådan ca. er 130 % sjov og ganske enkelt slagter! Publikum får hver aften en helt igennem unik comedy-oplevelse, så det er bare med at være der, for det sker ikke igen.