Carpark North

Koncert på HEART

Beskrivelse

Carpark North – Koncert på HEART Museum of Contemporary Art Herning – Lørdag den 26. juni 2021

Udover restriktionerne, vi kender fra efteråret, vil det også være et krav at kunne fremvise et coronapas. Læs mere om de gældende restriktioner her.

Mens festivaler og koncerter aflyses på stribe, vil sommeren i Herning byde på en helt ny type musikalske oplevelser. To af byens toneangivende kulturinstitutioner, kunstmuseet HEART og Fermaten har, i lyset af coronakrisens mange udfordringer for kulturlivet, indledt et unikt samarbejde hvor kunst og musik går op i en højere enhed. Det sker i de mest trygge rammer – på museets smukke udendørs arealer, og d. 26. juni kan vi præsentere en udendørs intimkoncert med Carpark North. Flere koncerter er i støbeskeen til senere måneder, og hos begge institutioner er glæden over det nye samarbejde stor!

Bemærk at du indtil den 11. juli kan købe entrébillet til HEART til særprisen 50 kr. ved fremvisning af koncertbilletten.

 

Carpark North

I 2003 bragede giganthittet ’Transparent and Glasslike’ ud over det ganske land, som et ubesejret og ubetinget elektrorock-brøl. Carpark North kommer med både mørke og skønhed, når de lægger folket ned med en vild energi og fantastiske hitparader.

Carpark North har opbygget et musikalsk univers bestående af alt fra eksplosiv stadion-rock båret af glødende guitarriffs til akustiske og melodiøse ballader. Et muskuløst lydbillede, som skiller sig ud på den danske musikscene med gungrende originalitet. Den erfarne trio er kendt for at levere unikke og enestående liveoplevelser med hits på stribe, altid toppet med en eksplosiv og international vibe.

Trioen består af Lau Højen (guitar og vokal), Søren Balsner (vokal og bas) og Morten Thorhauge (trommer). De samme tre elektrorock-legender, som dannede Carpark North for over 20 år siden. Sidenhen har de vundet utallige priser, lagt landets festivaler ned og sat ild til Royal Arena.

Videoer