Choir Of Young Believers

Hollow Talk - Titelsangen fra DR's 'Broen'

Choir Of Young Believers

Beskrivelse

Choir of Young Believers koncert i Herning på Fermaten, fredag d. 13 Maj 2016.

Choir of Young Believers debuterede i 2007 med deres EP ”Burn The Flag”, hvilket resulterede i massiv airplay og en masse fantastiske anmeldelser. Bandet leverede efterfølgende en uforglemmelig koncert på Roskilde Festival og modtog senere på året P3 prisen for ”Årets håb” og en Steppeulv pris for ”Bedste Nye navn”.

I 2008 udgav Choir of Young Believers deres debut album ”This Is For The White In Your Eyes”. Igen var modtagelsen fantastisk og de danske kritikere var enige om at det var årets bedste danske album. Samme år spillede de igen på Roskilde Festival, og endte 2008 på toppen af hitlisterne. Bandet blev nomineret i hele syv kategorier til Danish Music Awards og endte med at tage prisen for ”Bedste Nye Artist”.

I 2009 skrev bandet kontrakt med det amerikanske pladeselskab Ghostly Int., som udgav albummet på verdensplan samme år, til yderligere lovprisninger især i USA og Storbritannien.

Choir of Young Believers turnerede intensivt i to år i det meste af verden, herunder hele tre tourneer i USA, med shows på SXSW i både 2009 og 2010. Derudover spillede de på en masse radiostationer, blandt andet BBC og KCRW, i henholdsvis Storbritannien og USA, samt en support tour i Storbritannien som opvarmning for danske MEW.

I 2012 udgav bandet opfølgeren ”Rhine Gold”, som modtog stor anerkendelse fra kritikere i hele verden, for at have taget et musikalsk kvantespring. Albummet fik top karakterer af de førende engelske og amerikanske musik medier og herhjemme kvitterede bl.a. Soundvenue med 6 stjerner og udnævnte albummet til et mesterværk

Efter udgivelsen tog gruppen igen på tour i Europa og USA. Samtidig blev sangen ”Hollow Talk” fra deres debut album, brugt som titel melodi til TV serien ”Broen”, med dette fulgte en ny fanskare fra hele verden, da Tv serien blev vist i ca. 150 lande. COYB endte 2012 med 5 nomineringer til Steppeulven og Rhine Gold toppede ”Årets bedste album” listerne i de fleste danske medier.

Efter en lang pause, returnerede Choir of Young Believers i 2014, som opvarmning for Depeche Mode til otte europæiske shows efterfulgt enkelte danske festival koncerter, hvor gruppen udelukkende spillede nyt materiale. Bandet er nu ved at finpudse deres tredje album, som bliver udgivet efteråret 2015. Et album der efter sigende er inspireret af både Frank Ocean, Enya og Talk Talk.

Videoer