Coast ( UK )

+ support: The Devil’s Tiny Chains

Coast

Beskrivelse

Coast ( UK ) – Koncert på Fermaten i Herning, Torsdag den 2. februar 2017 kl. 20.00

Sydenglændere serverer så meget skotsk folkrock, at man skulle tro, at det er løgn!

– tidens bedste bud på en fornyelse inden for den populære folkrock tradition

Det engelske folkrock band COAST, nyder overalt større og større anerkendelse! Deres forfriskende bud på fornyelse inden for en genren, hvor bl.a. Runrig i mange år har siddet på tronen, er blevet taget fantastisk godt imod – også af det danske publikum, der bl.a. på Tønder- og Skagen festival og på en lang række spillesteder, har overværet nogle medrivende koncerter.

Mange har siden debuten i 2008, troet bandet var skotsk, men Coast er ´pæreengelske` og kommer fra den engelske kystby Southampton. Det er selvfølgelig deres keltiske tilgang og deres evindelige sammenligning med skotske Runrig, der har givet folk den tanke.

Bandet blev stiftet af frontmand, sanger og guitarist, Paul Eastman i 2007, og året efter debuterede Coast med EP`en ”The Great Crowd”. Første regulære album med titlen ”Coast” udkom i 2009, og i 2011 udkom ”The Turning Stone”, og til foråret 2017 udkommer et splinter nyt album med titlen ”Windmills In The Sky”

Line-up:
Paul Eastham; vocals, guitar, piano
Chris Barnes; percussion, backing vocals
Andy Murray; electric guitars and backing vocals
Finlay Wells; bass and acoustic guitars
Graeme ‘Mop’ Youngson; drums

The Devils Tiny Chains+ Support: The Devil’s Tiny Chains
Aalborgensiske The Devil’s Tiny Chains så for første gang dagens lys i efteråret 2012. Rune Larsens ca. 60 musikalske skitser, skrevet og gemt over små 4 år, skulle vise sig at blive startskudet til det musikalske kollektiv med Rune i førersædet. Det hele startede som et singer/songwriter projekt, men har gennem årene udviklet sig til et western/folk projekt.

I 2014 udgav The Devil’s Tiny Chains debutalbummet “Where’s The Riot?”. Pladen blev godt modtaget og sendte Devil’s ud på mere end 30 koncerter i Danmark, Holland og Tyskland.  The Devil’s har alle dage vekslet mellem at spille som duo eller som et 4 mands hold. Til maj og juni tørner Devil’s ud som et 5 mands hold.

The Devil’s Tiny Chains er nu klar med opfølgeren til debutalbummet. Pladen “Goodbye Lucky” udgives d. 28. april på det hollandske selskab Minstrel Music og kommer til at indeholde 10 nye sange, indspillet hjemme i Aalborg af Søren Hoff ( SuperScum ) og mixet og mastereret i København af Johnny Stage (bl.a. Sort Sol og Martin Hall).

Første udspil fra den kommende plade er allerede frigivet som video.

Videoer