Første navn til Comedy Camp er…
Ray Samson ![]()
Ray Samson er en københavnerbaseret stand-up komiker med en underspillet, lavenergi-stil, der tager udgangspunkt i personlige anekdoter og skarpe observationer. Han har tre gange været udvalgt som talent på Comedy Zoo, vundet Jam Night på Knock Knock Comedy Club, opnået en 3. plads ved De Fynske Mesterskaber i 2024 og nået finalen i talentkonkurrencen på UP Comedy Festival samme år.
I 2025 optrådte han med soloshowet Spis Godt Dø Mæt på UP Comedy Festival og har derudover været opvarmer for både Morten Wichmann og Peter Werner.
Til Comedy Camp vil han være facilitator for workshops, der har til formål at lære dig, hvordan du skriver jokes, timing og levering og selve dét at optræde foran et publikum, og som en lille ekstra bonus vil der både være mulighed for sparring med Ray samt afprøvning af sit materiale på scenen ![]()
Tilmeldingen sker ved, at du sender en mail til connect@fermaten.dk, og så vil vi sørge for at sende dig den information, som du skal bruge for at deltage til workshoppen!
Headliner til Comedy Camp er…
Mads de Krak ![]()
Den charmerende og talentfulde komiker, Mads de Krak, har med over 8 års erfaring på scenen og utallige succesfulde optrædener i hele landet bevist sig som en dygtig komiker, der kan sprede latter og glæde i sit publikum.
Mads har en charme som er smitsom, og hans tilstedeværelse på scenen fanger øjeblikkeligt publikums opmærksomhed. Han bruger sin evne til at tage hverdagens små og store begivenheder og forvandle dem til hylende morsomme fortællinger, der gør latteren til eneste udvej. Hans observante øje og skarpe replikker gør det muligt for publikum at genkende sig selv i hans fortællinger, hvilket skaber en særlig forbindelse og masser af latter.
Mads gør en dyd ud af at skabe et unikt show, hver gang han træder op på scenen. Mads er blevet udpeget som en af: ”De nyeste skud” ved Zulu Comedy Festival 2017, har været finalist i DM i stand-up 2018, og har han lavet flere onemanshows som; ”Hvem fanden er Mads de Krak?” & “Drengestreger”.
Derudover har han også medvirket i diverse udsendelser som; DR P3 kortfilmen: ”Studievejlederen”, DR P3’s: “Upcoming” og i “Zulu Open Mic” 2022.
Til Comedy Camp vil Mads være headliner på scenen, der vil afslutte en fantastisk dag af med grin og endnu mere inspiration!
Info
28. August
fra kl. 16.00
Scene7 ![]()
Tag den gode humor med! Vi glæder os mega meget til at se og grine med jer allesammen ![]()
– Connect<3