Dicte

The Perfume Tour

Dicte

Beskrivelse

Sangene og vokalen i centrum – ny elegant plade og ’The Perfume Tour’ på vej…

Dicte er en af landets mest karismatiske sangerinder og stemmer. Altid musikalsk udfordrende og sjældent nærværende uanset hvilken stilart hun kaster sig over.

Nu er der endelig nyt på vej fra hende. Fans har måttet vente længe, men de bliver belønnet med et fantastisk album. ’Perfume’ udkommer i februar 2016 på Peoples Press. Første singlen, ’All I Want Is You’, udgives den 2. november 2015.

Musikeren, komponisten og sangerinden Dicte har det sidste år indspillet sin 8. soloplade. Hun har skrevet 50 numre og har siden udvalgt 10, som passer bedst sammen til albummet. Her er sangskrivningen i centrum med udgangspunkt i, at sangene holder ligegyldigt om de spilles solo, med band eller udsættes for et større orkester. Dicte kalder det selv en moderne udgave af soul & country og tilføjer:

’Det her er vist mit mesterværk; sangene står klarere end nogensinde samtidig med, at min vokal er i fokus. Det er et album, der ligger tæt på mit hjerte’.

Pladen er indspillet sammen med producerne Søren Mikkelsen og Dennis Ahlgren.

Efter at Dicte i en stor del af 2015 har medvirket i succesforestillingen ”Imagine” på Aarhus Teater og Aveny-T, drager hun med ’Dicte & The Diamonds’ til foråret og sommeren 2016 ud på ’The Perfume Tour’ med et stjernehold, som består af: Dicte (vox, guitar), Anna Brøndsted (bas, vox, keys), Line Felding (cello, vox, mandolin, autoharpe), Jesper Mortensen (trommer, guitar) og Morten Buchholtz (keys).

Publikum vil få koncerter, hvor vokal arrangementer i bedste Beatles-stil står i centrum, fra store ballader til tæt swingende sexet rock …

Videoer