Esben Just Trio

Peace, Love & Rock n’ roll

Esben Just Trio

Beskrivelse

Kære koncertgæst …
Det er med stor beklagelse at vi må meddele at koncerten med Esben Just Trio, den 7. Oktober 2016, bliver flyttet den 6. Oktober 2017.

Esben Just har igennem længere tid været ramt af sygdom, og står nu foran en operation.
Den gæve ”pianobokser” udtaler selv. ”Det har været et frygteligt 2016 for mig, og jeg må erkende at jeg pt. Ikke kan gennemføre koncerten på Fermaten i Herning den 7. Oktober uden for mange smerter. Derfor har jeg i samarbejde med Fermaten aftalt at flytte koncerten til 2017, og dermed til den tid være 100 % fit for fight”

Jeg håber vi ses på den nye koncertdato
Fred i dalen
Esben Just

Refundering af købte billetter:
Købte billetter kan benyttes til den nye koncertdato i 2017, eller refunderes ved henvendelse til billetten.dk på Tlf. 7020 2096 på alle hverdage mellem kl. 8.30 – 16.30 ( billetter refunderes inden 1. oktober 2016 )


Esben Just trio koncert i Herning på Fermaten, fredag d. 7 Oktober 2016.

Uanset hvordan man vender og drejer det, har Esben Just altid været garant for en swingende, opløftende og underholdene oplevelse fra scenen. Musikalsk overskud, medrivende hooks og fællessang så hjerterne gløder. Og sådan forsætter det også i 2016.

Med Niels Ratzer på trommer og Ole Skipper på bas er intet umuligt og alt opnåeligt, når trekløveret går på scenen for at ramme beatet og publikum lige der hvor det gør allerbedst. Nemlig i hjertet. Ligesom Esbens sang der på P4 og P5 for tiden opfordre til ” Dont You Cry Out” er Esben Just trio ikke for tudeprinser og tørvetrillere, men skabt til fest og farver og gang i gaden. Så vi ses derude, hvis der er en fest der trænger til et hug i bollerne og en kærlig krammer.

Videoer