Fabel + D’Jazz

Dobbeltkoncert

Fabel + D’Jazz

Beskrivelse

FABEL + D’JAZZ – Koncert på Fermaten i Herning, tirsdag den 27. november 2018

Fabel:

Jakob Sørensen har dannet trioen Fabel. Enkelthed og musikalsk historiefortælling er i højsædet. Trioen er inspireret af nordens folketone, men samtidig bevæger musikken sig gennem forskellige genre.
Der trækkes referencer fra Jan Johanssons simple melodier, og folkesangeren Sebastians rammende, stemningsfulde og lyriske sange.
Fabel lader sig inspirere af den nordiske klang, den simple melodik og den kammerlige lyd. Der lægges stor vægt på at være nærværende i musikken og arbejde frem mod en fælles æstetik.Kapelmester Jakob Sørensen blev i 2017 kåret som Årets Nye Jazznavn af DPA, og i 2015 som Årets Nordjyske Jazznavn.

I samarbejde med videokunstner André Hansen udgav de i 2017 det visuelle album FABEL. En film, som strækker sig over hele albummet, med otte forskellige videoer, produceret specielt til hvert nummer.Til koncerten vil trioen spille live til videoen.

Dave Sumner fra BirdIsTheWorm skrev: “Hvert øjeblik i musikken og den tilhørende video, er smuk”

Fabel er:

Jakob Sørensen – Trompet
Kasper Staub – Klaver
Jens Mikkel – Kontrabas

 

D’Jazz:

D’Jazz er et band som spiller egne numre.

Deres lyd/stil er svær at sætte i bås, men præget af en soul, blues, jazz, funky 1960 & 1970’er lyd/groove vi arbejder i Momentum en del “nørdet” med vores lyd som en “organisk enhed”.

D’Jazz – Historie:

Kristians talent er udover det sædvanlige. Han har det, man kalder absolut gehør. Det vil sige, at han kan genkende og gengive alle toner.

Musikkens verden har været og er stadig det sted, Kristian søger hen, når han har det svært. Selvtilliden er nemlig langt fra i top hos den dygtige musiker.

Kristian blev spurgt i 2009 af Lars Riis (trommer) om han ville være med til at starte et band op i Herning.

De to – Kristian og Lars fik ret hurtigt øjnene op for at de to sammen kunne noget helt specielt, så der gik ikke lang tid så kom Jakob til, som guitarist i bandet nu som en trio. I 2018 kom så Rune og Josephine til, henholdsvis bassist og sangerinde nu er D’Jazz 100% som jeg altid havde tænkt mig det, siger Lars Riis og slutter af med et “I kan glæde jer til et nyt musikalsk udtryk i D’Jazz-lejren”.

D’Jazz er inspireret af: John Scofield, Lonnie Smith, Pink Floyd, The Doors, Jojo Mayer, Erik Truffaz & ikke mindst Ibrahim Electric.

Vi spiller altid med højt humør, energi og en STOR kærlighed til den moderne Jazz-musik’s forundelige væsen og mangfoldighed.

D’Jazz er:
Josephine B, Justesen – Sang
Kristian M. Andersen – Piano/orgel
Jakob Christensen – Guitar/talkbox
Rune Bergen – Bas
Lars Riis – Trommer/teknik

Videoer