Folk-pop på dansk – Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte. Det er musik og tekst, der på poetisk vis tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i.
Onsdag d. 15. oktober udsender Folkeklubben deres længe ventede andet album ”Danmarksfilm”. År 2014 markerer 150- året for Danmarks nederlag til Tyskland, og med det kommende album forsøger Folkeklubben således at kravle op på skuldrene af blandt andre arkitekten Poul Henningsen og filminstruktøren Jørgen Leth, der med deres Danmarksfilm (“Danmark” fra 1935 og “Livet i Danmark” fra 1971) satte sig for at undersøge, hvad det vil sige at være dansk.
I april 2013 udgav Folkeklubben debutalbummet ”Nye Tider. Med radiosingler som den filosofiske ”Tænker Tit”, ’For Pengene’, der forener salmesang, modstandskamp og westernfløjt og undergrunds-hittet ”Fedterøv”, som har delt lussinger ud på spillesteder landet rundt, har Folkeklubben for alvor meldt sin ankomst på den danske musikscene. Med sangen ”Bagmænd og Supertanker” har bandet 7 uger i træk ligget som nr. 1 på P3-hitlisten Det Elektriske Barometer, hvilket i juni bevirkede et lille stykke dansk hitliste-historie, da bandet med sangen ”Nye Tider” samtidigt tonede ind på DR’s Dansktoppen.
Folkeklubben er i disse måneder i færd med en gigantisk sommerturné, der vil bringe dem rundt i alle hjørner af landet – med Skanderborg og Tønder Festival blandt højdepunkterne. Onsdag d. 15. oktober lander Folkeklubbens kommende album ”Danmarksfilm” hvorfra titelnummeret