Folkfestival i Søby

Optrædende: Fromseier Hockings, Ida Wenøe og Antonius Band

Beskrivelse

Den 12. august inviterer MidtFolk og Fermaten til folkfestival i de historiske omgivelser i Søby. Denne dag kan du opleve tre fantastiske navne.

Dørene åbner klokken 15.00, og første navn går på scenen klokken 16.00.

Med i prisen på billetten er også indgang til museet i Søby Brunkulslejre, så hvis man ankommer i god tid, kan man opleve historien om brunkulslejrene inden en eftermiddag og aften fyldt med musik.

 

Tidsplan

  • 16.00: Antonius Band
  • 18.00: Ida Wenøe
  • 20.00: Fromseier Hockings

 

Antonius Band

Antonius Band er Still going strong, selvom gruppen har 42 år på bagen – og tre af gruppens medlemmer har været med helt fra starten. Repertoiret har altid været stærkt præget af irsk/amerikansk folk(rock) samt udvalgt musik fra 60’erne og 70’erne. De senere år er der kommet nye boller på suppen – eftertænksomheden har bredt sig, og det har resulteret i mere selvkomponeret musik. Desuden er repertoiret blevet bredere med større fokus på tekster og historien bag musikken. Ved en koncert med Antonius Band kan man udover egne kompositioner risikere at opleve shanties, folktraditionals, blues,  klassisk musik og reels, alt sammen med et stort og tydeligt Antonius Band-aftryk. En spændende musikalsk og yderst humoristisk oplevelse, hvor der konstant bydes på overraskelser . Medlemmerne er Freddy Sangild, HP Ravn, Mogens Raunsgaard, William Nielsen og Bent Østergaard. Man benytter sig af akustiske og elektriske guitarer, violin, 5 strenget banjo, mandolin, bas og trommer.

 

Ida Wenøe

Ida Wenøe startede sin musikalske karriere som frontfigur i folk-trioen Boho Dancer, som fik succes i Danmark efter de vandt DR Karrierekanonen i 2011. I 2014 gik hun solo og udgav i 2015 debutalbummet ”Time of Ghosts” i Norden. Albummet fik flot respons, særligt fra udlandet, og Wenøe spillede koncerter og showcase festivaler over hele Europa og i Nordamerika. “Time of Ghosts” udkom i England i 2017 til rigtig flotte anmeldelser og blev fulgt op 2 live turneer. En succesfuld optræden på SPOT Festival samme år banede vejen for en udgivelse i Tyskland, Østrig og Schweiz i februar 2018.  Resten af foråret brugte Wenøe på massiv tour aktivitet i Wales, USA, Italien, Tyskland, Østrig, Danmark og Pakistan. Siden har hun udgivet albummet “The Things We Don´t Know Yet”, og i 2023 forventes det, at hun udgiver sit 3. album.

 

Fromseier Hockings

Fromseier Hockings har turneret over det meste af verden og opbygget en sjælden intimitet i deres musik. De optræder i et levende, impulsivt og virtuøst legende sammenspil. Duoen Fromseier Hockings kommer fra den lille landsby Øksendrup, hvor de også driver en økologisk æbleplantage og et cideri. De smukke melodier og sange er inspireret af deres omgivelser og folkene i dem. Stemmer og instrumenter blandes i et personligt univers med masser af groove og koncerten er bundet sammen af finurlige historier om musikken. Ditte Fromseier and Sigurd Hockings mødte hinanden en sen aften på den Københavnske folkscene i ar 2003 imens de begge stadig var studerende. De var umiddelbart tiltrukket af hinandens stærke drive og intense musikalske energi. Snart efter startede de deres første fælles band og siden da har de spillet sammen i mange forskellige konstellationer. I 2010 blev de inviteret til at optræde som duo på North Atlantic Fiddle Convention I Skotland og duoen Fromseier Hockings var en realitet. De fandt hurtigt at duoformatet for dem var en fantastisk made at udfordre sig selv musikalsk og til at skabe ny musik i fællesskab.

Videoer