Frokostjazz med Mads Mathias

Crooner i international klasse byder på fortolkninger af udvalgte crooner-klassikere samt egne sange.

Beskrivelse

Den danske jazz-stjerne Mads Mathias er en crooner i international klasse. En singer/songwriter og saxofonist, der har erobret hjertet af musikelskere med sin karismatiske optræden, levende personlighed og kreative originale sange.

Internationalt har karrieren har for alvor taget fart i de sidste år hvor Mads bl.a. har turneret i Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand, Ukraine, Rusland, Kina, Korea og særligt i England, hvor han for nylig åbnede London Jazz Festival sammen med Seal og Angelique Kidjo.

Succesen i England har bl.a først til optræden i det legendariske Royal Albert Hall ved BBC Proms. Noget meget få danske jazz musikere kan prale af.

Inspireret og påvirket af de store jazzvokalister fra fortid og nutid fra Nat King Cole og Frank Sinatra til Harry Connick Jr., og med en dyb respekt for crooner tradition, er Mathias ikke desto mindre et originalt talent med en unik og ubesværet charmerende vokal og en evne til at skrive iørefaldende og mindeværdige, stilfuldt udformede melodier.

‘Free Falling’ vandt ham en Danish Music Award Jazz som “Årets nye navn” samt en nominering til ”Årets vokal udgivelse”. Han blev tildelt en “Honorable Mention Award” ved en af verdens største sangskriver konkurrencer i USA – ‘International Songwriting Competition’ for sin sang ”Fool for Love”. Senere modtog han Leo Mathisen prisen, siden Svend Asmussen Prisen og for nylig endnu en finale plads ved American Song Contest for nummeret I’m All Ears’ som netop er udkommet på Mads nyeste anmelderroste album af samme navn.

Ved denne koncert skal vi høre fortolkninger af udvalgte crooner klassikere samt sange fra Mads Mathias egen hånd. Altsammen fremført af nogle af Danmarks allerbedste jazzmusikere.

 

Frokostsandwich (mulighed for tilkøb)

Du har til denne koncert mulighed for at tilkøbe en sandwich, du kan nyde i pausen.
Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten. Medbring blot din billet, som skal scannes, og så modtager du din sandwich.

Vælg mellem to lækre sandwiches:

  • Kylling & bacon
  • Æg & rejer

Prisen er 60 kr.

 

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich, vil vi bede dig om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg?
Du lægger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs!
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag, dagen før koncerten kl. 10.00

Videoer