Gnags

Support: Mekdes og Drengestreger

Beskrivelse

GNAGS – Koncert i Sdr. Anlæg, Herning – Lørdag den 2. juli 2022

Det er nu, hvis man skal nå at opleve et af Danmarks mest sejlivede og bedste LIVE-bands i fri dressur. GNAGS sadler op til sommerens store koncerter og festivaller.

Tournéen 2022 bliver en kavalkade af den lange karrieres største hits og introduktion af nye numre, der er blevet skabt under nedlukningen. Et nyt GNAGS-album er under opsejling, så publikum vil både blive glædet med det velkendte og få deres nysgerrighed udfordret.

GNAGS er:
• Peter A.G. Nielsen
• Per Chr. Frost
• Henrik Schou Poulsen
• Niels Mathiasen
• Søren Runge
• Rune Harder Olesen
• Lars Daugaard
• Anne Seier Hansen

 

Support: Mekdes & Drengestreger

Mekdes er Danmarks nye soulstjerneskud. Foruden at være booket til dette års Roskilde Festival og Northside Festival har Mekdes før slået sig løs på Plænen i Tivoli, på Hotel Cecil og ikke mindst på Fermaten, hvor hun i februar gav et brag af en koncert. Mekdes har bevist sig som en stærk og nærværende performer, og publikum kan godt begynde at glæde sig til at blive tryllebundet af  koldingenserens overlegne vokal, ærlige tekster og sjælefulde blanding af r’n’b, pop og soul.

Drengestreger er et spritnyt dansksproget pop/rock-band med fart på. I Herning kender vi dem måske allerede endnu bedre end resten af landet, fordi de også før har spillet til Frekvens. De skriver musik, som man kan synge med på, og deres enkle og fængende melodier giver selv Beatles-fans gåsehud. Bandet består af Peter på sang, Mikkel på guitar, Albert på bas, Mads på klaver og Rune på trommer.

 

Venue info:
Sdr. Anlæg, Godsbanevej 2, 7400 Herning

Program (med forbehold for ændringer):
Kl. 18.00: Koncertpladsen åbner
Kl. 19.00: Drengestreger
Kl. 20.00: Mekdes
Kl. 21.15: GNAGS
Kl. 23.30: Koncertpladsen lukker

Køb af billetter i døren
Det er muligt at købe billetter i døren. Dog er prisen 20 kr. dyrere. Det vil sige, at en billet i døren koster 445 kr.

Mad & Drikkevarer:
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer og mad på koncertpladsen. Derfor er det heller ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Toiletforhold
Der findes både alm. samt handicaptoiletter på koncertpladsen

Kan man forlade koncertpladsen og komme ind igen ?
Det er ikke normalt, at man ved endags-arrangementer kan gå ind og ud af koncertområdet. Vi har som en service, lavet et udgangsarmbånd, som kan købes ved udgangen til en pris af 30 kr. – hver gang man ønsker at forlade pladsen.

Børn på koncertpladsen:
Ja, selvfølgelig er børn velkommen på koncertpladsen, såfremt de har købt billet. Der er ikke specielle børnebilletter i salg.
Der er ikke fri adgang for børn under en vis alder. Du kan ikke medbringe barnevogn eller klapvogn til dit barn.

Førstehjælp på koncertpladsen:
Der er veluddannet førstehjælpskorps til stede under hele arrangementet.

Vagter på koncertpladsen:
Ja – og disse er øverste myndighed under hele koncertaftenen.

Ledsager adgang: (Handicap information)
Ja, såfremt den handicappede har et ledsagerkort, kan han/hun få en ledsager gratis med til koncerten, han/hun har købt billet til. Husk at medbringe ledsagerkort til koncerten (uden et ledsagerkort skal ledsageren betale normal entré).

Øvrig information: (Siddepladser, hvad må jeg medbringe m.m)
Polstrede stole, sofaer, pavilloner, presenninger, må ikke medbringes, dog må små sammenklappelige stole gerne medbringes.
Det er ikke tilladt at opslå telte eller pavilloner på området. Der må ikke medbringes prof. kamera eller videoudstyr på koncertpladsen. Barnevogne eller klapvogne accepteres ligeledes ikke på koncertpladsen.

Parkering:
Biler og motorcykler har ingen adgang på koncertpladsen
Vi henviser til parkeringspladsen ved Godsbanevej og øvrige P-pladser omkring koncertpladsen / byen.

Billetscanning:
Kan vi scanne din billet fra din smartphone?
Ja, uden problemer. Sørg dog venligst for at have fundet filen frem ved indgangen, så du ikke skal lede efter din billet på din telefon. Vi scanner selvfølgelig også dine print-selv billetter.

Videoer