Klaus Menzer, den legendariske danske trommeslager fra bl.a. Moonjam og Sneakers, ELSKER groovy organ souljazz og har dannet et spritnyt orkester, hvor rygsækken er stoppet med tilbagelænede beats og funky rytmer.
Hør numre som “Crisco”, “I Wish I Knew” og “Duke´s Anthem”, når Klaus Menzer & The Groovy Bag spiller op til frokostkoncert på Fermaten.
Klaus Menzer, trommer
Har spillet med alt hvad der kan krybe og gå og er med på et utal af indspilninger. I 2009 fik han Ken Gudman Prisen. Prisen er en af dansk rocks store og væsentlige priser.
Niels Ole Sørensen, Hammondorgel
Har spillet et hav af jobs på de danske jazzklubber og jazzfestivaler med Organic3, med bl.a. Uffe Steen og Hymn To Freedom med Steen Nikolaj Hansen. Derudover er han kirkeorganist i Tversted & Uggerby Kirker. Han er formand for jazzfestivalen “Tversted Jazzy Days”.
Bo Møller, guitar
Har spillet med bl.a. Hammondorganisterne Kjeld Lauritsen og Gunnar Sjur Ringøen. Og spiller i gruppen Flat Bop. Han har så mange spillejobs, at han ikke har tid til at promovere sig selv. Hvis man ikke har hørt Bo før, så er det på tide.
FROKOSTSANDWICH (MULIGHED FOR TILKØB)
Du har til denne koncert mulighed for at tilkøbe en sandwich, du kan nyde i pausen.
Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten. Medbring blot din billet, som skal scannes, og så modtager du din sandwich.
Vælg mellem to lækre sandwiches:
- Kylling & bacon
- Æg & rejer
Prisen er 60 kr.
Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich, vil vi bede dig om at gå tilbage i salen.
Hvordan gør jeg?
Du lægger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.
Obs!
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag, dagen før koncerten kl. 10.00