Hjalmer

Frokostkoncert med gode sange

Beskrivelse

Hjalmer – Frokostkoncert på Fermaten i Herning, lørdag 19. oktober kl. 12.00

Til trods for sin unge alder, har Hjalmer allerede et væld af koncerter i bagagen. Senest på hans forårstour, hvor Hjalmer og bandet spillede en lang række udsolgte koncerter over hele landet.

Nu vælger Hjalmer at skrue ned for tempoet og op for intimiteten, når han til efteråret drager ud på en omfattende akustisk tour med guitaristen Simon Luth. I et ydmygt og intimt set-up skærer Hjalmer helt ind til benet, og inviterer sine fans ind i det rum, hvor musikken begynder – nemlig med Hjalmer, en guitar og intet andet. De ydmyge vilkår som kendetegner en akustisk koncert, har altid haft en særlig plads i hjertet for den spektakulære sanger og sangskriver, som selv fortæller:

”I meget lang tid har jeg haft lyst til at komme ud – bare mig og min guitar – og møde publikum i øjenhøjde. Jeg vil præsentere publikum for sangene i deres oprindelige og reneste form. Det er sådan sangene er blevet til, og det håber jeg også at publikum vil opleve, når de hører dem akustisk”

Den 22-årige fynbo debuterede i februar forrige år, og siden da er det gået stærkt for Hjalmer der har fået sunget sig ind i vores hjerter med hans folkelige melodier og karakteristiske stemme. På trods af sin unge alder har han allerede over 11 millioner streams på Spotify, er velkendt på de danske spillesteder og festivaler, har netop vundet en Zulu Award som ”årets nye navn” og en Gaffa-Pris for ”årets danske solist”.

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed ):

Sandwich

Sandwich serveres i pausen under koncerten.
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags sandwich, Æg & Rejer eller Kylling & Bacon: Prisen er kr. 55,00 / pr. stk

Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes på 1. sal før du modtager din sandwich.

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten ?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich, vil vi bede dig om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag, dagen før koncert kl. 10.00

 

 

Videoer