Ivan Pedersen & trio

Dansk musiks Grand Old Man

Beskrivelse

IVAN PEDERSEN & TRIO – Koncert på Fermaten i Herning, lørdag den 6. april 2019

52 år på scenen og stadig spillevende. Sangeren har været i gang i to menneskealdre – og har stadig hjertet med.

Det burde være i orden at gå på pension, når man er 68 år gammel. Det er imidlertid ikke tilfældet med dansk musiks Grand Old Man – Ivan Pedersen. Det ville vel egentligt også have været på sin plads med et otium, når man, som han, har stået på scenen i snart 52 år…. Siger det lige igen, snart 52 år!

Men stoppe – det kunne Ivan ikke drømme om, og heldigvis for os, så er han stadig en af landets bedste sangere. Det hørte vi tydeligt på den meget velbesøgte 50 års jubilæumstur forrige år, og på hans Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio-tour, som han afsluttede i april 18, hvor Ivan blandt andet præsenterede os for sangene fra sit seneste albumudspil ”Min Verden Er Venlig”.

Her på det seneste er sangeren, musikeren, produceren, musikpolitikeren også blevet forfatter, med udgivelsen af selvbiografien: Med hjertet udenpå. (for en gangs skyld en musik-kunstner, der selv skriver)

Ivan er stadig i fulde omdrejninger, og ledsaget af sin fremragende: Danmarks Næstbedste Trio, kan du se frem til en aften med super musikere, der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med ham.

Du kommer til at genhøre gamle kendinge, sange fra det seneste album og hvem ved, hvad der musikalsk ellers kommer til at ske?

I reglen disker Ivan op med små courserier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer. Vi kan se frem til en aften med grin, smil, ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke.

e.

Videoer