Kalle & Mek Peks Abe show

Åbning af Kulturfest Herning på Tinghuspladsen

Kalle & Mek Peks Abe show

Beskrivelse

Kalle & Mek Peks Abe show – Åbning af Kulturfest Herning på Tinghuspladsen, lørdag 15. juni kl. 10.15

Mek Pek og Kalle åbner Kulturfest Herning med et gennemmusikalsk børneshow!

Vær med når Mek Pek og Kalle Mathiesen skyder Kulturfest Herning 2019 i gang. De to børnevenlige, kendte og musikalske spasmagere er gået sammen om at lave et vildt, skørt, sjovt og svingende børneshow. Børnene kender Kalle fra Ramasjang serien ”Kalles Danmarkstur”. Kalle er en helt forrygende trommeslager, men der bliver også spillet på nye musikinstrumenter, såsom: Balloner, sprøjtefløjte, samurai sværd, Vinkelsliber og grise.Mek Pek har igennem de sidste 25 år spillet børnekoncerter med Habbasutterne og de store Åh Abe koncerter. Så han er kendt af alle forældre, bedsteforældre og børnene kender I hvert tilfælde hans version af Åh Abe, der gjorde sangen landskendt. Mek kravler rundt på sin bas, mens han spiller på dén, synger, spiller trompet og trutter I Kazoo.

Med sig har de verdensklasse guitaristen Mads Fogt, også kendt som Onkel Tot. Et energisk, humoristisk og først og fremmest gennemmusikalsk børneshow.