Karl William

Vinder af P3 Prisen 2016

Karl William

Beskrivelse

Karl William koncert i Herning på Fermaten, fredag den 24. marts 2017

En stolt og glad Karl William tog i aftes imod P3 Prisen 2016, som han fik overrakt af Ukendt Kunstner, der vandt prisen sidste år. ( red den 22. oktober 2016 )

For et øjeblik siden var Karl William en rodløs teenager i en Aarhus-forstad. Så begyndte han at synge. Nu, et øjeblik senere, er han en anmelderrost og prisvindende sanger og sangskriver i dansk musiks midte med den storhittende single ’Blind Igen’, som lige nu er i toprotation på de danske radiostationer.

I sidste uge blev det annonceret, at Karl William optræder ved årets P3 Guld prisuddeling i DR Koncerthuset. Samtidig blev det offentligt, at den 21-årige musiker er nomineret til hovedprisen P3 Prisen, der overrækkes sammen med en check på 100.000 kr. Dette blot et år efter, at Karl William vandt P3 Talentet ved samme arrangement.

Også live er Karl William populær. Arrangørerne rundt i det danske er glade:
”For hold fast, hvor kan drengen synge. Den ene nye, smukke ballade efter den anden får vi præsenteret i aften. Den store sal i Musikhuset er næsten fyldt op – han er et af aftenens hovednavne på Spot” – Gaffa, 5 stjerner

Singlen ’Blind Igen’ kommer fra Karl Williams 4 numre lange EP ’Livet’, der udkom tidligere på året. Her træder han nye veje ved at blandt andet at samarbejde med produceren Andreas Sommer ( Marie Key, Mads Langer m.fl. ). På denne EP findes også singlen ’Alt er Fint’, som blev udvalgt til P3’s Uundgåelige. At sangene er samlet på det korte EP-format skyldes, at Karl William konstant er søgende, skabende og involverende. Hellere end at holde materialet tilbage, vil han dele, hvor han står som musiker og menneske.

Videoer