KJURIOUS

Klar med ny, overraskende og spændende musik!

KJURIOUS

Beskrivelse

KJURIOUS – gratis koncert på Fermaten i Herning – lørdag den 7. marts 2020

Midtjyllands mest energiske rockband er ude med en ny EP!

KJURIOUS er efter 9 år klar med ny, overraskende og spændende musik.

At lege uden grænsesætning med rocken som hovedelement, er KJURIOUS’ vigtigste pejlemærke. Deres udtryksfulde univers er betagende og har en nytænkende, interessant og motiverende tilgang til den traditionelle rockmusik. Med KJURIOUS på scenen, får man en uforglemmelig oplevelse som bunder i power, atmosfære og alternative personligheder, som bevæger sig langt ud over scenekanten. Bandet byder velkommen i musikkens verden med karisma og en nærhed, som gør at man ikke kan undgå at føle sig draget. Bandets erfaringer og inspiration fra deres gentagende tours i England gør sig uden tvivl bemærket. Deres musik og bandets passion indtager gang på gang publikum, og får med garanti sat gang i festen! Producer ved MØRKVÆRK, Christian Agaton udtaler: ”KJURIOUS spiller fængende, udadvendt rock, hvor energien er højsædet. Deres take på nutiden rock trækker i tråde fra både 80ernes classic rock samt den moderne hard-rock, hvilket forenes i en lyd der både er iørefaldende og sømmet-i-bund. Det er guitar-distortion vægge, hårdtslående trommer, en jordrystende bas samt en vokal leveret til bristepunktet, man kan forvente at møde på en aften i selskab md KJURIOUS. Deres performance er med et enkelt ord SPRUDLENDE – og de spiller simpelthen solen sort, når de først åbner for kedlerne.”

Deres nye EP indeholder guitardrevet hard-rock med med masser af attitude og en fanden-i-voldsk-hed. KJURIOUS er af anmeldere blevet omtalt som det mest dedikerede band, der længe er set.
KJURIOUS har 12 år på bagen, som rockband, og har igennem tiderne bl.a. opvarmet for Carpark North, Inside the Whale, Pretty Maids og Electric Guitars. Samtidig har bandet vundet både Trekantens Musikpris, Skive Band Battle og taget førstepladsen ved TAK ROCK Herning, i 2019.

Ulrik Juul Nielsen – Vocal
Kasper Juul Nielsen – Guitar
Jacob Randrup – Drums
Rasmus Grand – Bass

Herningbandet har tilhørsforhold til den lokale øvelokaleforening Rytmisk Musik Herning.

Videoer