Laura Illeborg

Frokostkoncert

Laura Illeborg

Beskrivelse

Laura Illeborg – Frokostkoncert på Fermaten i Herning, lørdag den 2. februar 2019

Laura Illeborg er tilbage med nye sange om eksistens, uforløsthed, blå gajol og kærlighed

Og tilbage i en ny LIVE konstellation med sin gamle makker Niels Dahl (Vildnis) på kontrabas, Mikkel Grue på guitar og en af landets bedste guitarister, selveste Knud ”er Gud” Møller (Johnny Madsen) – som også har produceret den nye plade.

”Det Går Tit Godt” er indspillet med netop Dahl og Møller – I Sweet Silence Studios og med den legendariske Flemming Rasmussen (Gasolin, Metallica, Sort Sol m.fl) bag mixer pulten.

Resultatet er 11 smukke og eftertænksomme numre, der peger imod en mere afdæmpet vise- og singer/songwritertradition end tidligere.

Nogle vil måske kalde det et mere modent udtryk, men nu er der jo også gået 10 år siden sidst.

Lauras kombination af enkel popmusik og underfundige tekster er altid blevet vel modtaget af publikum, og pressen har ofte udnævnt hende, som Danmarks fineste repræsentant på sit felt. Musikken er nænsomt tilbagelænet og tidløs. Der veksles mellem det helt klassiske singer/songwriter univers – og det mere vise agtige.

Gennemgående luner man sig ved et ægte og fuldkomment ukommercielt album, der med hvilepulsen i behold, mest af alt bevæger sig reflekterende og eftertænksomt omkring livets små og store spørgsmål. Illeborg evner på moden og charmerende vis at vikle hverdagens små gøremål ind i mere essentielle og reflekterende tanker.

Og så bør man gøre sig den tjeneste at læne sig tilbage, og bare nyde at Knud Møller ikke bare er ”Gud” når han skal håndtere den elektriske guitar, men så sandelig også mestrer de akustiske strengelege. Hvilket der vil være rig lejlighed til at gøre ved de kommende koncerter, der således også vil være et sjældent genhør med Møller på landets mere intime og mindre scener.

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed ):

Sandwich

Sandwich serveres i pausen under koncerten.
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags sandwich, Æg & Rejer eller Kylling & Bacon: Prisen er kr. 55,00 / pr. stk

Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes på 1. sal før du modtager din sandwich.

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten ?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich, vil vi bede dig om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag, dagen før koncert kl. 10.00

Videoer