LIGHTCHAPTER
Lightchapter fra Aarhus henter deres inspiration fra et bredt spektrum af kunstnere og genrer – fra klassisk melodisk death metal til synthwave.
Deres lydunivers trækker desuden på stemningsskabende soundscapes fra 80’ernes sci-fi- og actionfilm.
Bandet betegner selv deres stil som electro death metal – en kraftfuld fusion af det primitive og vrede med det storladne og sofistikerede.
OXX
Oxx er et dansk avant-hardcore band; et destillat af dets tre medlemmers baggrunde i så forskellige genrer som bluegrass, dødsmetal, free-folk og filmmusik, filtreret gennem hardcoren’s konfrontatoriske agression.
Deres seneste plade “The Primordial Blues” er musik skrevet til en sonetkrans om desperat men ekstatisk perversitet i mødet med det moderne. En auditiv tilnærmelse af at være hæmningsløst beruset, mens man bliver tævet ihjel med en Thomas Pynchon roman.
SUPPORT

Inspireret af 80’ernes og 90’ernes metal og punkscener dukker Bacterium op fra Danmarks dybe undergrund for at vise, hvad hurtig og tung sangskrivning kan.
Bandet fra Viborg har både rødder i Finland og Litauen, og deres musik rækker fra følsomme ballader om indre kampe med sig selv til magt-tørstige melodier som deres selvudgivede “Bacterium”. Alt dette udfolder sig i en stærk tilstedeværelse på scenen, som findes ingen andre steder.