Metalized Tour 2026

Lineup: Defacing God, Xenoblight & Shadowspawn

Beskrivelse

2026 bliver 4. år for Metalized tour, som enhver metal-lytter i Danmark efterhånden kender til.
Metalized tour er et koncept som skal tilgodese relevante bands, med nye produkter ude og sprede god metal til danskerne.

DEFACING GOD

Mørk skønhed og brutal urkraft. Mørket er kronen!
Siden dannelsen i 2015 har det danske metalband Defacing God vækket de døde med deres kompromisløse blanding af melodisk dødsmetal, symfoniske elementer, okkult lyrik og personlige fortællinger. Med rødder i det mørke, menneskets skyggesider og okkultisme samt med frontfigur Sandie Gjørtz’s markante vokal i centrum, leverer bandet samlet lyden af din personlige dommedag.

Efter deres stærke debutalbum The Resurrection of Lilith (2022) og en bragende optræden på efterhånden utallige scener rundt omkring i Europa, er Defacing God klar med nyt album, der forventes udgivet i starten af 2026.

Defacing God er et af de få danske bands, der bevæger sig inden for den ekstremt krævende og atmosfæriske niche, hvor black metal, melodisk dødsmetal og symfoniske elementer smelter sammen. Bandet formår at forene det brutale med det smukke – og det teatralske med det dybe mørke – i et udtryk, der er lige så kraftfuldt som det er gennemført.

MACERATION

Maceration, Danmarks banebrydende death metal-band, blev dannet i 1989 af Invocator-guitarist/vokalist Jacob Hansen (trommer/vokal), Lars Bangsholt (guitar), Rune Hansen (guitar/vokal) og Invocator-guitarist Jakob Schultz (bas). Debutalbummet A Serenade of Agony blev udgivet i 1991 med Dan Swanö på vokal. I 2022 blev Maceration gendannet og udgav deres andet album It Never Ends… – igen med Dan Swanö på vokal og et stort comeback inden for growling fra den legendariske svenske musiker, kendt fra Edge of Sanity, Bloodbath og mange andre.

SHADOWSPAWN

Shadowspawn er en af Danmarks mest kompromisløse dødsmetal-maskiner – født ud af den mørke undergrund og hærdet på scener over hele landet.

Bandet har siden deres spæde start leveret tung, groovy og aggressiv dødsmetal med en karakteristisk lyd, der trækker tråde til både old school death og moderne teknikalitet.

Med deres kommende udgivelse – bandets fjerde album – sætter Shadowspawn barren endnu højere. Bandet har turnéplaner i både ind- og udland, så Shadowspawn er KLAR til at efterlade publikum både ødelagte og taknemmelige.

Videoer