Midtfolk præsenterer: Antonius Band

En bred vifte af genrer

Beskrivelse

Midtfolk præsentere: Antonius Band – Koncert på Fermaten, onsdag 15. september 2021 kl. 20.00

Antonius Band er still going strong, selvom gruppen har snart 40 år på bagen og tre af gruppens medlemmer har været med helt fra starten.   Repertoiret har i mange år været stærkt præget af  irsk/amerikansk folk(rock) samt 60`er-70`er-rock, hvilket kan høres på de to CD’er, gruppen har udgivet. Den velkendte stil med tætte vokalharmonier og instrumentalspil er stadig kendetegnende, men de seneste par år er der kommet nye boller på suppen – eftertænksomheden har bredt sig, og det har resulteret i flere selvkomponerede sange. Desuden er  repertoiret blevet bredere med større fokus på tekster og fortællinger bag musikken.

I december 2018 udgav Strandmus sin debut EP med fire småfilosofiske sange: “The fact that we don’t know”. Bag pseudonymet Strandmus står Bent Østergaard, som har været med i Antonius Band hele vejen igennem, og resten af bandet medvirker også på EP’en. Inspirationen til disse sange er hentet fra vestkystens historie og natur. EP’en har fået en fin anmeldelse i folkemusikmagasinet Rootszone.dk, som konkluderer: ”Fornem debut”.

Ved en koncert med Antonius Band kan man udover egne kompositioner bl.a opleve shanties, folktraditionals, klassisk musik, zigeunermusik, bluegrass og reels, alt sammen med et stort og tydeligt Antonius Band fingeraftryk. En spændende musikalsk og yderst humoristisk oplevelse, hvor der konstant bydes på overraskelser og genreskift.

Medlemmerne er Freddy Sangild, HP Ravn, Mogens Raunsgaard, William Nielsen og Bent Østergaard. Man benytter sig af  akustiske og elektriske guitarer, violin, 5 strenget banjo, mandolin, bas og trommer. Antonius Band er i fuld gang med at forberede sig til en serie nye studieindspilninger i foråret 21.

Videoer