MOORJAZZ FESTIVAL 2026

Jazz-elskere! Det er tid – jazz i verdensklasse på én dag.

Beskrivelse

Er du barn eller ung under 25 koster billetten kun 125 kroner. Husk, at du skal kunne fremvise ID.

Jazz-elskere! Det er tid. MOORJAZZ Festival er endnu engang klar til at blæse taget af Fermaten med en episk jazzfestival, der vækker dine sanser og får kroppen til at swinge.

Med et ambitiøst program er vi klar til at tilfredsstille selv den mest kræsne jazzkender og nybegynderen, som måske først lige har dyppet tæerne i jazz-bassinet.
Vi har nemlig samlet et stjernespækket line up bestående af nogle af landet allerbedste jazzmusikere, der vil fremføre alt fra klassiske kompositioner til nyt og eksperimenterende materiale.

Artisterne offentliggøres løbende.

Festivalen vil strække sig over hele dagen fra 14-23, og musikken vil brede sig fra flere spændende scener på og omkring spillestedet. Forvent høj kvalitet og forvent overraskelser.

Vi mener, at jazz skal være for alle. Derfor er priserne også helt utroligt rimelige, og du kan allerede nu sikre dig din billet, som kun koster 325 kroner.

Er du barn eller ung under 25 koster billetten kun 125 kroner. Husk, at du skal kunne fremvise ID.

Vi glæder os til at tage imod jer til Midt- og Vestjyllands mest ambitiøse jazzfestival.

LIDT PRAKTISK INFO

Når du ankommer til Fermaten og viser din billet, får du et armbånd, så du kan komme og gå lige så meget, du har lyst.

Vi gentager succesen fra sidste år og har igen Slagter Gøttsches pølsevogn på pladsen til Moorjazz Festival.

Her kan du købe en klassisk pølse med brød og nyde den sammen med en kold øl eller sodavand mellem koncerterne.



HILAL KAYA

Hilal Kaya er en dansk tyrkisk vokalist og sangskriver, født og bosat i Herning. Hun forener anatolsk folkemusik med jazz, rock, psych-folk, verdensmusik og afrobeats i et personligt og nutidigt lydunivers og har markeret sig som en af de mest markante nye stemmer på den danske roots- og verdensmusikscene. Hilal begyndte sin professionelle karriere i 2014, hvor hun indspillede et album sammen med den ikoniske tyrkiske rockmusiker Haluk Levent. Samarbejdet blev starten på hendes kunstneriske rejse og gav hende hendesførste erfaringer som professionel vokalist.

Senere, mens hun fortsatte sin uddannelse, modtog hun en invitation fra det danske band Kalaha om at medvirke på en single. Det blev begyndelsen på hendes musikalske virke i Danmark og starten på et tæt samarbejde. Det, deroprindeligt var tænkt som én udgivelse, udviklede sig til et succesfuldt og længere varende partnerskab. Hilal medvirkede på i alt tre album udgivelser med Kalaha, som tilsammen blev nomineret til mere end ti priser, herunderflere DMA Jazz og Roots-nomineringer. Selvom hun på scenen fremstod som en integreret del af gruppen og ofte blev opfattet som et femte medlem, var hun officielt krediteret som featuring-artist. Da Kalaha efterfølgende ønskede at fortsætte som et rent instrumentalt ensemble, begyndte Hilal at fokusere fuldt ud på sit eget kunstneriske projekt. Sammen med oud- og bağlama spilleren Orhan Özgür Turan etablerede hun et stærkt orkester og udviklede sit eget musikalske udtryk, hvor anatolskerødder møder nordisk lyd, improvisation og moderne sangskrivning.

 

LYDIAN COLLECTIVE

Lydian Collective er en London-baseret instrumental jazz/fusion-kvartet, der har opnået over 4 millioner streams på Spotify og mere end 1,8 millioner visninger på YouTube. Bandet fik sit gennembrud med debutalbummet Adventure (2018), som nåede top 10 på flere internationale jazzhitlister og blev fremhævet på populære Spotify-playlister.

Med deres energiske blanding af stærke melodier, virtuost sammenspil og moderne jazzfusion har Lydian Collective opbygget en international fanskare og spillet på nogle af Europas mest anerkendte scener, herunder London Jazz Festival, Cheltenham Jazz Festival og Jazz Café London.

Bandet består af Aaron Wheeler (keys), Ida Hollis (bas), Todd Baker (guitar) og Sophie Alloway (trommer). I 2022 udgav de deres andet album, Return.

 

VIKTORIA SØNDERGAARD

Vibrafonisten, komponisten og performeren Viktoria Søndergaard er en af de mest originale stemmer på den danske jazz- og impro scene. Med sit usædvanlige instrumentvalg har hun formået at flytte vibrafonen langt væk fra dens traditionelle rolle og ind i et levende, legende og ekspressivt univers.

Hendes musik rummer både rå energi, melodisk sensibilitet og en nærmest teatralsk tilgang til koncert-formatet, hvor vokale elementer, bevægelser og stærk scene tilstedeværelse er en naturlig del af udtrykket.

Søndergaards musik bevæger sig ubesværet mellem det intense og det skrøbelige fra eksplosive rytmiske forløb til eftertænksomme næsten melankolske passager.

 

NIGHT TRAIN BIG BAND + MADS MATHIAS

𝐍𝐢𝐠𝐡𝐭 𝐓𝐫𝐚𝐢𝐧 𝐁𝐢𝐠𝐛𝐚𝐧𝐝
Night Train Bigband sætter Herning og omegn i swingende bevægelse Med en passion for Big Band-jazz og en energisk tilgang til både klassiske og moderne jazzrytmer, er Night Train Bigband klar til at bringe spilleglæde til Herning.
Det talentfulde amatør-bigband, med base på Herning Musikskole, byder på en musikalsk oplevelse der kombinerer jazzens dybe rødder, med friske impulser og en smittende livsglæde. Bigbandet fejrede 30. Års jubilæum i 2025.
Under ledelse af den erfarne dirigent Jesper Blæsbjerg, forenes omkring 20 musikere i alle aldre i et stærkt musikalsk fællesskab. Repertoiret spænder bredt – fra legendariske bigband-kompositioner af Count Basie og Duke Ellington, til moderne fortolkninger af numre fra blandt andre Frank Sinatra, Michael Bublé og Weather Report. Publikum kan desuden glæde sig til spændende arrangementer af blues, filmmusik og ikoniske jazzklassikere.
Night Train Bigband har gennem årene optrådt ved en lang række koncerter, kirkekoncerter, festivaler og events både i og uden for Herning.
𝐌𝐚𝐝𝐬 𝐌𝐚𝐭𝐡𝐢𝐚𝐬
Den danske jazz-stjerne Mads Mathias er en crooner i international klasse.
– En singer/songwriter og saxofonist, der har erobret hjertet af musikelskere med sin karismatiske optræden, levende personlighed og kreative originale sange.
Internationalt har karrieren har for alvor taget fart i de sidste år hvor Mads bl.a. har turneret i Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand, Ukraine, Rusland, Kina, Korea og særligt i England hvor han for nylig åbnede London Jazz Festival sammen med Seal og Angelique Kidjo.
Succesen i England har bl.a først til optræden i det legendariske Royal Albert Hall ved BBC Proms – Noget meget få danske jazz musikere kan prale af.
Inspireret og påvirket af de store jazzvokalister fra fortid og nutid fra Nat King Cole og Frank Sinatra til Harry Connick Jr., og med en dyb respekt for crooner tradition, er Mathias ikke desto mindre et originalt talent med en unik og ubesværet charmerende vokal og en evne til at skrive iørefaldende og mindeværdige, stilfuldt udformede melodier.

A PLANE TO CATCH


A Plane To Catch kom til live i foråret 2021, da 5 unge danske jazz musikere mødtes på Bolsjefabrikken en sen nattetime i København. De lyttede til funk, afrobeat, soul og Motown og begyndte at jamme groove- baseret musik. Stemningen var i top, og de mødtes hver uge efterfølgende. Bandet var skabt, og et fælles mål om at sætte gang i dansende fødder, vrikkende hofter og utrolige fester driver fortsat dette fantastiske groove band. Bandets debut album “Moko Jumbie” blev udgivet på April Records i sommeren 2023 , 2 Plade “Soul Piece” udkom i November 2024 på samme plade selskab.

A Plane to Catch består af nogle af danmarks førende unge danske jazzmusikere og spiller udelukkende originale kompositioner. Med inspiration fra musikere som Maceo Parker, Fela Kuti, Al Green, Eddie Harris, James Brown og mange andre, har bandet fundet sin helt egen funk, soul og afrobeat, fusionerede lyd. Og med stor erfaring fra den danske og internationale musikscene levere dette orkester instrumental dansemusik i særklasse.

SELVHENTER

Selvhenter skaber en intens og fysisk musikoplevelse, der bevæger sig på tværs af genrer. Med to trommesæt, trombone gennem basforstærker, saxofon og elektroniske elementer skaber kvartetten et unikt, rytmisk og energifyldt lydunivers, hvor præcision og improvisation smelter sammen.

Albummet Mesmerizer vandt prisen for Årets Jazz Album ved DMA Jazz 2023.

Siden dannelsen i 2010 har Selvhenter markeret sig som en af de mest markante grupper på den danske eksperimenterende musikscene og opnået international anerkendelse. Gruppens musik er kollektiv, tæt og fremaddrivende, og deres koncerter udvikler sig ofte til bevægelige, fælles oplevelser mellem musikere og publikum.

Gennem kunstnerkollektivet og pladeselskabet eget værelse udforsker medlemmerne løbende nye musikalske og kunstneriske udtryk. Denne nysgerrighed har holdt Selvhenters lyd i konstant udvikling, samtidig med at gruppens kerne er bevaret: kompromisløs, energisk og ekstatisk musik, der opleves bedst live.

Selvhenter består af Maria Bertel (trombone), Sonja LaBianca (saxofon), Jaleh Negari (trommer) og Anja Jacobsen (trommer).

CORNELIA NILSSON

Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene. Hun har en intens tilstedeværelse i sit spil og gør alt for at skubbe musikken fremad.

De seneste 9 år har hun spillet rundt i Europa med navne som Kenny Barron, Ron Carter, Aaron Parks, Ben Street, Kurt Rosenwinkel, Dayna Stephens, Mathias Landæus, Anders ’AC’ Christensen, Tomas Franck og Gilbert Holmström for at nævne nogle.

I februar 2024 udgav hun sit anmelderroste debutalbum ‘Where Do You Go?’ hvor Aaron Parks, Daniel Franck og Gabor Bolla medvirker.

Denne aften får vi høre Nilsson i et relativt nyt samarbejde tæt sammenflettet med pianist Simon Toldam og bassist Nils Bo Davidsen, begge to velkendte navne på den skandinaviske såvel som den europæiske jazzscene.

Sammen vil denne trio udforske kontrasten mellem vulkansk energi og skønheden i det sparsomme i improvisationer som springer ud fra fælles kompositioner og skitser.

SUNBÖRN

Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere mødes i Sunbörn (tidl. KutiMangoes), i en nyskabende, global lyd, der bygger bro mellem kulturer. Bandet har udgivet 4 albums, vundet 4 DMA – senest som bedste live-band – og deres imødekommende musik har vundet gehør over hele verden. De har turneret i det meste af Europa, Kina, Sydkorea og Vestafrika. Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik – og rummer både akustisk, håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange. 6-mands bandet har en klar vision: “Vi mennesker er alle født under den samme sol, og trods vores forskellige baggrunde og erfaringer, har vi det meste til fælles. Musikken taler til vores fælles menneskelighed i en tid, hvor verden har brug for at samles.” Musik til krop, intellekt og sjæl.

Sunbörns kommende album har titlen ”Sunbörn meets Clap!Clap!”, og udkommer i sommeren ’25 på det britiske pladeselskab WahWah45. Musikken er kulminationen på et samarbejde med den anerkendte DJ/producer Clap! Clap! (kendt for sit arbejde med Paul Simon), som blander pulserende beats, hypnotiske grooves og smittende melodier fra afrobeat, mellemøstlige melodier, jazzharmonier og elektronisk dansemusik. Det er en fejring af global kultur, som viser musikkens transformerende kraft til at forene og inspirere. Netop hvad vores tid har brug for

 

BEND A SHEET

Bend a Sheet skaber et intenst og nærværende rum, hvor akustiske instrumenter blandes med en legende brug af synthesizer og effekter. Gruppens medlemmer, Signe Jacobsen (flygel), Bjørg Jessen (vokal), Thit Helbo Møller (percussion) og Hannah Vingborg Eklund (synth), er velbevandrede inden for jazz og improviseret musik. Samtidig deler de en interesse for og forkærlighed til det skæve, skrøbelige og rå. Det gør musikken ekspressiv, modig, men også blød og omfavnende – som et kram fra en ven, et dyp i havet eller følelsen af at lægge sig i nyvasket sengetøj.

BOURBON STREET JAZZBAND

Det var tilbage i 1956, at en flok teenagere med jazz i blodet stiftede Bourbon Street Jazzband. Det var midt i den store opblomstring af interessen for New Orleansjazz. Et hav af orkestre opstod, og hver by havde sin jazzklub. Mange af klubberne består heldigvis stadig, og det er ofte de samme entusiastiske mennesker, der holder dem i live. Men ikke mange orkestre kan rose sig af at have spillet uafbrudt siden dengang.

Et nyt år, en ny profil – Bourbon Street Jazzband 2026. Det er et gennemtestet og modent orkester, der i 2026 tager hul på sin 70. sæson. I front finder vi den erfarne trompetist og flygelhornspiller Gunnar Lautrup, der kom til i 2023. Han flankeres af den legendariske saxofonist Finn Odderskov, og sanger/guitarist Jesper Bjarnesen, som begge er blandt landets mest efterspurgte solister. Og ikke mindst af orkestrets nestor, basunist, arrangør og historiefortæller Per Jegbjerg.

Bourbon Street Jazzband er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing og blues. Man kan sige at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.

VENYA

Venya er et svenskt/danskt band, der blander poppens energi med jazzens improvisation, livfuldhed og neo-soulens sound. Venyas engelsksprogede tekster bearbejder i detaljeorienterede arrangementer det at vokse som menneske.
Musikken svæver mellem det dansable og drømmende.

Med energi, intimitet og catchy melodier er Venya et frisk pust på den danske såvel som den nordiske jazzscene.