Nicklas Sahl

Den næste store stjerne

Nicklas Sahl

Beskrivelse

Nicklas Sahl – Koncert på Fermaten i Herning, lørdag 30. november 2019

Med hitsinglerne ’Hero’, ’Planets’ og ’New Eyes’, er Nicklas Sahl godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene. Siden han udsendte sin debutsingle i 2018, er det nemlig kun gået opad for den unge sanger. I efteråret 2018 spillede Nicklas sin debutkoncert på Ideal Bar i København og Headquarters i Aarhus, hvor billetterne blev revet væk. Kort efter annoncerede Nicklas sin landsdækkende forårstour, hvor flere tusinde fans mødte talstærkt op til koncerter over hele landet.

Nicklas Sahl fik som fireårig en plasticguitar mellem hænderne, og instrumentet har siden været hans livsledsager, omend selve formen og strukturen med tiden ændrede sig. Sange og akkorder har været en naturlig del af Nicklas Sahls opvækst og liv, først i Hadsten, og siden mødet med andre ligesindede musikere på Mellerup Efterskole. Han blev som 13 årig spottet ved en optræden på Samsø, og har siden skrevet og spillet med forskellige kunstnere, og har de sidste to år haft et tæt samarbejde med produceren og sangskriveren, Birk Storm.

 

Videoer