Niklas Schneidermann

+ support: Esben Kronborg

Niklas Schneidermann

Beskrivelse

Niklas Schneidermann – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 12. april 2018

Tør jeg virkelig det? – Nej, egentlig ikke.

Men kunsten ved kunst er jo, at man siger det, man mener – og gør det, man ikke kan lade være med at gøre.
Uden filter. Uden at tænke efter, før bagefter, når det er for sent – og sådan bliver det.

Stadig poprockperler af fineste slags. Men nu på dansk. Fire af teksterne skrevet i samarbejde med fire personligt og nøje udvalgte kapaciteter fra den danske poprocktop, og en enkelt af teksterne skrevet af Niklas selv. Musikken indspilles også af Schneidermann, men denne gang i samarbejde med Jakob Winther fra Vibe Factory Recording Studio.

Resultatet bliver en EP med titlen ‘UDANSK//NUDANSK’, som udsendes ultimo marts 2018. Umiddelbart efter udgivelsen hiver Niklas naturligvis sit eget personlige orkester med på endnu en turné rundt i hele landet, hvor der spilles både nyt, gammelt, lånt og ikke mindst live !

Support: Esben Kronborg

Den horsensianske musiker Esben Kronborg udkom i efteråret 2014 med sit anmelderroste debutalbum “Trumpets”. Albummet havde 5 sange i rotation på P4 og Gaffa skrev bl.a, at han “er kommet for at blive”. I november 2016 udkom Esben Kronborg med sit andet album “A Multitude Of Things You Can’t Rehearse” hvor han igen viser sig som en “formidabel pop-snedker” GFRock.

Esben er for tiden i studiet for, at indspille sit tredje album, nu på dansk. Endnu engang er det i samarbejde med den prisvindende producer og guitarist Lars Skjærbæk. Stilen er mere nordisk og poppet med samme flair for den gode melodi som vi kender fra tidligere.

Alex Nyborg Madsen, P4: “Der er rigtig meget dansk talent derude og et af talenterne er Esben Kronborg som har en masse at byde på” 

 

Videoer